Kommunalvalg 2017
DN Sorø siger tak for en konstruktiv valgkamp, hvor vi opfordrede borgerne til at holde øje med og tage "naturens parti".Nedenfor er samlet noget af det som DN Sorø samlede sammen i forbindelse med valgkampen, inkl. det gennemførte valgmøde.
Notat om problemstillinger og overvejelser inden for natur- og klimaområdet
Danmarks Naturfredningsforening i Sorø har udarbejdet et notat om problemstillinger og overvejelser inden for natur- og klimaområdet.
Notatet henvender sig til de opstillede partier og disses spidskandidater til kommunalvalget i Sorø Kommune den 21. november 2017.
Notatets indhold vil i udbyggede uddrag indgå i aktiviteter, spørgsmål mv. som DN Sorø vil stå bag i hele perioden frem mod valgdagen.
Notatet kan ses i sin helhed her.
Valgfolder - kommunalvalget 2017 i Sorø
Danmarks Naturfredningsforening i Sorø har udarbejdet en folder til uddeling i forbindelse med Kommunalvalget i 2017.
En PDF-fil af folderen kan ses her.
Folderens hovedbudskab er:
En god og rig natur kommer ikke af sig selv, og kan hurtigt forgå. DN Sorø finder, at en naturpolitik i Sorø Kommune grundlæggende skal bygge på og videreføre de gode målsætninger, som er opstillet i kommunens Naturkvalitetsplan 2015, som f.eks.:
- at sikre, at kommunens fortsatte udvikling sker under hensyntagen til en beskyttelse af det naturlige dyre- og plante liv
- at fremme det naturlige dyre- og plantelivs udviklingsmuligheder
- at øge befolkningens forståelse for naturen, med henblik på at benytte de rekreative muligheder, samtidig med at naturens bæreevne respekteres
Det er vigtigt med en politik, hvor naturen gives høj prioritet, når fremtiden er i spil. Det vil indebære, at naturen tages med i alle politiske beslutninger om udviklingen i kommunen.
Læs videre i ovenstående folder samt i folderen med de 8 spørgsmål til kandidaterne, se nedenfor eller læs i folderen (PDF-filen) her