I Danmark er der omkring 90 kæmpesten. Kæmpestenene er kendetegnet ved at deres længste led måler fire meter. Supplereret med nogle få sten under mindstemål, men som udmærker sig ved en interessant historie, har GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) udvalgt 101 kæmpesten.
Inden for Sorø kommunes område er der registreret 4 kæmpesten, mens 1 kæmpesten som ligger lige udenfor Sorø kommune også er værd at besøge.
Rolf LehrmannBlodstenen vest for Ruds Vedby. 5x5 meter flad sten, 1 meter høj med mindst 52 skålgruber. Sagnet siger at den har været brugt til ofring, hvor blodet løb ned i gruberne.
Djævlestenen ved Reerslev ligger ganske lidt udenfor Sorø kommune (I Kalundbord kommune), men er et besøg værd. Ligger tæt på Risbjergvej øst for ReerslevRolf LehrmannPå Risbjergvej øst for Reerslev (i Kalundborg kommune), lige syd for vejen. Den er ifølge sagnet kastet af en trold, men hvorfor det er en djævlesten vides ikke. Bjergarten er rød og domineres af store veludviklede kalifeldspatkrystaller, der har tydelige spalteflader.
Ligger på åben mark nord for Juliedalsvej ved Kirke Flinterup.
Lig(kiste)stenen er en stor kampesten – en vandreblok fra istiden. Den ligger i en fordybning i skovbunden. Den minder lidt om en ligkiste, deraf navnet. Den ligger i Alsted Skov.
Sengestenen i Nordskoven ved Stenlille. 3 aktive i DN Sorø er med for at vise stenens faktiske størrelse.Rolf LehrmannSengestenen ligger ved Nordskov, og stenen har sit navn efter formen. Formen er dog mere en liggestols end en sengs. Under alle omstændigheder indbyder Sengestenen til afslapning. Det må være ualmindeligt dejligt at ligger på den solopvarmede granit en sommerdag og lytte til skovens fugle