Klimaet – et fintfølende system, nu påvirket af mennesket

Når man taler klima, så er det vigtigt at have grundlaget i orden – at vi ved, hvad vi er og hvad naturen er. Til det første findes der kun et svar i klimasammenhæng: Vi er del af naturen. Alt, der sker med naturen, alt det, som vi gør ved den, vil på et tidspunkt vende tilbage til os.

Igennem hele menneskets eksistens har vi levet i samspil med naturen og har også ofte overbelastet dens evne til at levere de ressourcer, som vi har brug for. Et sådant overforbrug viser sig gennem en reaktion fra naturens side, før i tiden måske mest gennem ørkendannelse på landbrugsjord, fældede skove, eller forsvundne fiskebestande.

Svaret på hvad naturen er, er mere kompliceret: Naturen er et system af kredsløb og balancer. Det mest relevante kredsløb i klimasammenhæng er kulstofkredsløbet, som består af planter, der via fotosyntese trækker kulstof ud af atmosfæren, som de så for det første bruger til at ”bygge sig selv” af og for det andet brødføder alle os væsner, som ikke kan fremstille mad direkte fra sollys. Dertil kommer, at en mindre del af dette kulstof gennem årmillioner er gået til dannelsen af store kulstoflagre, fx olie, hvorved atmosfærens indhold af kuldioxid er blevet sænket, mens iltindholdet er steget.

Da vi under industrialiseringen tog disse kulstoflagre i brug, reverserede vi denne proces. Vi begyndte at påvirke atmosfærens kulstofbalance, således at atmosfærens CO₂ indhold nu stiger år for år. Da CO₂ er en gasart, som øger atmosfærens evne til at holde på indkommende varme fra solen, rykker vi også ved jorden varmebalance med stigende temperatur til følge. Den påvirker hele klimasystemet, så der på kort sigt ses flere ekstreme vejrhændelser, som storme og skybrud. På lang sigt resulterer den i stigende vandstande, ændrede klimazoner og arters uddøen.

Klimaforandringerne viser os, at vi har forrykket en række for menneskelig overlevelse vigtige balancer og kredsløb. For at stoppe denne farlige udvikling skal vi drastisk reducere vores udledning af CO₂ og andre drivhusgasser.

Hvert sparet kilo CO₂ i atmosfæren gør en forskel. Derfor er der al mulig grund til at gøre en indsats for klimaet ved at reducere sit eget forbrug, tale med naboer og politikere, eller blive medlem i Danmarks Naturfredningsforening, der har klima som en af sine mærkesager.

---

Den 30. marts 2022 afholdt DNs tovholder i arbejdsgruppen omkring Grøn Omstilling, Armin Vauk, en 'Klimaskole' for interesserede borgere på Værkerne i Sorø. Her ses Armins Vauk slides fra aftenen: 

Ønsker du selv at deltage i arbejdet med den grønne omstilling i regi af DN, så se hvad arbejdsgruppen i regi af DN Sorø beskæftger sig med og tag gerne kontakt til en af tovholderne: