Bromme Plantage
Bromme Plantage, som ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, gemmer på rigtig meget natur, men også en masse kultur, bl.a. spor af tidligere tiders agerdyrkning. Se mere nedenfor.Den 19. marts 2020 sendte TV2 Øst et afsnit af serien ’Ud i Naturen’, hvor Sille Roulund sammen med museumsinspektør Hugo Hvid Sørensen tog os ud i Bromme Plantage for at se på højryggede agre, dvs. spor af tidligere tiders agerdyrkningsmetoder. I Bromme Plantage ses disse spor tydeligt, idet jorden er så næringsfattig så dyrkningen efterfølgende blev helt droppet og afløst af en plantet skov – en plantage.
Se TV2 Øst indlægget her (ca. 7 min.): Ud i Naturen
Store dele af plantagen er ved at blive afløst af store råstofgrave, idet undergrunden består af næringsfattigt grus, som byggebranchen efterspørger, og som Stiftelsen Sorø Akademi meget gerne vil sælge til gavn for Stiftelsen, det vil sige primært til gavn for Sorø Akademis Skole.
Nogle af sporene efter de højryggede agre vil dermed forsvinde, men det vil fortsat være muligt at se områder med efterladenskaberne. Også andre fortidsminder er truet af gravningerne, men her er museumsfolkene rykket ud for at færdiggrave og sikre for eftertiden, se f.eks. indslaget fra TV2 Øst her.
Bromme Plantage rummer også en botanisk sjældenhed i form af planten Skov-Kohvede. Skov-Kohveden er relativ sjælden i Danmark, men på Sjælland er den decideret sjælden med sin hovedforekomst indenfor Sorø Kommunes område. For at sikre dens fortsatte bestand i Bromme Plantage overvåges bestanden meget tæt. Der gøres yderligere forsøg på at få den til at trives andre tilsvarende steder i plantagen, end der hvor den pt. findes og synes at stortrives, steder som er udpeget og godkendt til fortsat gravning.
Læs mere om Skov-Kohveden ved at trykke på knappen herunder.
Plantagen rummede tidligere en god bestand af den store spætte – Sortspætten, som med sin størrelse og kraftige stemme var en karakterfugl for området. Desværre synes sortspætten igen at være forsvundet fra området, formentlig fordi bestanden på Vestsjælland var for lille til at kunne forny sig selv. Men mange andre sjældne og spændende fugle yngler eller fouragerer i området. Især er bestanden af ugler og skovsnepper markant, ligesom rørdrummens pauken kan høres fra rørskoven ved Bromme Lillesø. Om efteråret ses ofte den hurtige Lærkefalk jagte guldsmede over Bromme Lillesø, kig efter en lidt stor svale-lignende fugl. Bemærk at Lærkefalken og den lidt mere sjældne aftenfalk spiser de fangne guldsmede mens de flyver.
I den sydlige del af plantagen er store områder allerede færdiggravet og udlagt til rekreative formål. Det gælder for området ved Løng på vestsiden af Kalundborgvej, hvor der blev gravet under grundvandsspejlet og der derfor er efterladt 2 store søer med en landtange imellem samt en lille ø.
Læs om de afmærkede vandreture ved at trykke på knappen nedenfor.
Der findes yderligere 2 afmærkede vandreture i Bromme Plantage. Læs om disse ved at trykke på knappen nedenfor.
- Sporet gennem kulturlandskab nord for Sorø – Gul rute
Folderen over turen kan ses her
Rutekortet kan ses her
Sporet kan ses i Friluftsguiden her - Rundtur Buskehuse – rød rute
Folderen over turen kan ses her
Rutekortet kan ses her
Sporet kan ses i Friluftsguiden her
Derudover kommer Istidsruten til at gå gennem Bromme Plantage. Istidsruten er en i alt 390 km lang cykelrute gennem Sorø, Odsherred, Kalundborg, Lejre, Sorø og Holbæk Kommuner, og skulle være indviet i foråret 2020, en begivenhed som dog er udskudt på grund af situationen med corona virussen.
Læs mere om ruten og projektet her.
Når Bromme Plantage er helt udgravet, forventes store områder udlagt som natur, mens andre områder forventes udlagt til lukkede, rekreative områder, herunder forventeligt områder til støjende fritidsaktiviteter. Dette forventes dog først at ske om 20-30 år.
Billeder fra plantagen kan ses her:
Mere om de højryggede agre:
Ved højryggede agre forstås en dyrkningsmåde, hvorved den dyrkede jord pløjes op i aflange, forholdsvis flade højderygge adskilte ved lavninger. Dette sker ved at anvende hjulploven under pløjningen således, at jorden væltes til den ene side oven på den allerede eksisterende jord.
Litteratur, bl.a.