Studiekreds om klimaet

Til en start skal vi vide hvor vi står – en status:

De langsigtede perspektiver er, at vi lige nu er på vej mod knap 3 graders opvarmning i 2100. Samtidig stiger risikoen for svært beregnelige tipping point hændelser med hver nok så lille en temperaturstigning. Denne udviklingssti vil, uden radikale emissionssænkninger, ikke stabilisere sig – temperaturen stiger videre efter 2100. (IPCC, AR6, 2023).

Dertil kommer, at et studie fra 2018 via matematisk modellering af jordens samlede klimasystem har påvist, at der er sandsynlighed for, at klimasystemet ved over to graders opvarmning bevæger sig ind i en ny ikke-reversibel ligevægtstilstand, som er kendetegnet af et generelt menneskefjendtligt og meget varmere klima.

Tidsmæssig tættere ligger, at denne sommers vejrmæssige rekorder peger på, at klimaets opvarmning sker hurtigere end hidtil antaget. Vi har periodevis overskredet de 1,5 graders opvarmning, som vi helst skulle undgå at overskride iht. Paris aftalen og det har samtidig haft konsekvenser, der er voldsommere, end vi har regnet med. Ny forskning forudser også, at vi uden afgørende kursændringer allerede i 2040 overskrider 2 graders opvarmning. Man tør ikke forestille sig, hvad det betyder, når knap 1,5 grader allerede giver apokalyptiske tilstande visse steder på kloden.

Endvidere, så har ny forskning rykket nogle hændelser tidsmæssig tættere på. Vigtigst herunder i min optik er en mulig kollaps af Golfstrømmen, der allerede er svækket med 4% over de sidste 40 år. I et studie fra KU har forskerne modelleret strømmens udvikling pba. historiske overfladevand temperaturdata og er kommet til, at 95% intervallet for et kollaps ligger fra 2025 til 2095 med højeste sandsynlighed for, at det sker i 2057. ( Artikel derom på dansk)

IPCCs sidste rapport (IPCC.AR6,2023) kalder på omgående og radikale emissionssænkninger, men desværre ser det ikke ud til at ske. Resultatet af COP28 er nærmere hensigtserklæringer, frem for konkrete målsætninger. (De centrale punkter i COP-aftalen).

Hvorfor reagerer vi ikke?

Når vi ved så meget om problemet og er klar over, hvad der skal til for at løse det, så er det svært at forstå, hvorfor vi ikke handler på det. Denne handlingslammelse ser heller ikke ud til at blive ophævet af, at man selv oplever klimarelaterede hændelser, som skovbrande, eller oversvømmelser – ellers burde vi nu i Europa, Canada og Australien m.fl. se et stedse voksende folkekrav om, at vi nedbringer vores emissioner. Men det ser vi ikke – kæden fra problem til handling er hoppet af et, eller andet sted. Det er tydeligt, at mere og bedre kendskab til problemet ikke får os til at handle.

Hvad skal studiekredsen?

Studiekredsen skal dykke ned i, hvilke årsager der ligger bag, at vi ikke handler på klimaproblemerne. Hvad er det, der forhindrer den almindelige rationelle beslutningskæde i at fungere på et så afgørende område?

Når vi er blevet klogere på de mulige årsager, vil vi på den baggrund brainstorme os frem til, hvilke muligheder vi ser til at komme udenom disse forhindringer.

Det overordnede mål for studiekredsen er sluttelig at udforme en skitse, eller et forslag til, hvordan vi i DN kan forbedre vores kommunikation af klimasagen, så større befolkningsgrupper end nu, er villige til at handle svarende til situationens alvor.

Tovholder for arbejdsgruppen Grøn Omstilling i DN Sorø
Armin Vauk (mail: avj@mail.dk)