I FN’s sidste rapport AR6 og megen anden forskning understreges det gang på gang, at vi skal reagere omgående – med radikale emissionssænkninger - hvis vi vil forhindre alvorlige klimamæssige konsekvenser. Samtidig viser klimakrisen nu for alvor tænder, oversvømmelser, skovbrande og hidtil usete temperaturer opleves i mange af verdens lande. Men det ser ud til, at hverken forskningsresultater eller førstehåndserfaringer med ekstremt vejr er nok til at få os til at handle beslutsomt og samlet i forhold til denne globale krise.

DN Sorø og initiativtager Armin Vauk har derfor startet en studiekreds om klimakommunikation med målet om at flere danskere erkender klimakrisens alvor – og handler tilsvarende. Cirka 15 engagerede medlemmer mødes hver anden uge i to timer og arbejder med, hvilke barrierer, der hindrer, at vi reagerer på videnskabens meldinger – og hvordan vi konkret kan vende denne situation til det bedre.

I de første fire sessioner har vi diskuteret motivation, formidling, ”blinde pletter” og adfærdspsykologi baseret på Armins oplæg. Deltagernes motivation til at gå ind i klimakampen kan sammenfattes til en dyb frustration over, at samfundets viden ikke anvendes, og at vi risikerer at ødelægge Jorden for de generationer, der kommer efter os.

Anja Holm
Armin Vauk ved tavlen i forbindelse med studiekredsen

Vi kan se, at kommunikationen omkring klimakrisen ikke lykkes, idet den ikke resulterer i konkrete handlinger fra langt de fleste almindelige mennesker eller fra flere politiske partier. Den sædvanlige formidling – også fra DN – baserer sig på det, man kalder Videns-Mangel-Modellen; altså at hvis man fylder ny viden på folk, så vil de ændre opførsel tilsvarende.

Det er bare ikke rigtigt i komplekse sager, som den klimakrise og biodiversitetskrise, vi står overfor nu. Økonomiske, kulturelle og politiske barrierer er del af forklaringen. Dertil kommer biologiske - og individuelle forhold, sociale forskelle, egoisme, her-og-nu behov, adfærdstryghed, træghed i omstilling og uoverskuelige konsekvenser, der får de fleste til at blive handlingslammede på trods af gode intentioner. Det virker bare for stort til, at man selv kan gøre noget ved det.

Vores hidtidige kommunikation taler til det rationelle menneske, men mennesker er også biologi (arv), kultur (historie/miljø) og individuel historie, udover rationel tænkende individer. Disse faktorer spiller alle en rolle. Vi vil gerne fremme langsigtet klimatænkning og hæmme mekanismer, der obstruerer de nødvendige klima-handlinger.

Vi er ikke i mål endnu, men det er tydeligt, at vi skal prøve at få alle med om bord. Hvis vi skal lykkes med en klima-omstilling, må vi sikre, at dagsordenen er vedkommende og presserende for ALLE. At det er noget, vi taler om med kolleger, venner og familie, og at vi kræver politisk handling.

DN er en stor organisation med masser af ”goodwill” i befolkningen og politisk, så måske kan vi herfra skubbe på forandringens træge fremdrift.

Vi kan i hvert fald forsøge.

Hvis du godt vil være med til at forsøge, så tryk på knappen nedenfor og læs om DN Sorøs arbejdsgruppe og kontakt gerne tovholderen for en snak om de muligheder, du måtte have for at være med.