Beskyttelse af træerne

Ungdomsskolen på Banevej på Frederiksberg er et kedeligt eksempel på gode intentioner og dårligt entreprenørskab.

På Ungdomsskolens arealer stod der en række smukke gamle træer, herunder en enorm valnød i den tidligere skolegård, en kæmpe gran ved indgangen, en meget smuk og rank bøg og en gammel kroget robinie i haven, alle træer som absolut var bevaringsværdige. I høringsfasen gik DN Sorø da også ind og påpegede værdien af de bevaringsværdige træer og påpegede, at en arkitekt ville kunne indpasse træerne i den kommende bebyggelse, når den gamle, slidte ungdomsskole skulle fjernes for at skabe rum for nybyggeri.
I lokalplanen skrev Kommunen da også, at såvel træer som buske i videst muligt omfang skulle bevares.

Stor var derfor borgernes forundring, da det første som skete var, at store entreprenørmaskiner entrede pladsen så snart bygningerne var væk og fjernede al plantevækst, uden undtagelse, og i øvrigt jævnede hele terrænet og opsatte lokkende skilte med det kommende byggeri, hvor byggeriet var visualiseret med store smukke træer midt  i gårdanlægget.

Sagen illustrerer med stor tydelighed, at træer ikke kan beskyttes, selv om de specifikt nævnes i lokalplaner. Hvis enkelttræer skal beskyttes i forbindelse med anlægsarbejder, skal der enten foreligge en decideret fredning, eller bevarelsen skal indskrives direkte i kommuneplantillæggene, samt at Kommunen i sit tilsynsarbejde med byggeriet skal sikre en fornuftigt behandling af træernes omgivelser. 

Rørstensgården syd for Sorø stod omgivet af en gammel have med mange træer. Men da gårdens arealer skulle udstykkes til byggegrunde, var det første man gjorde at fjerne det hele.
Kastanjen synes dog at få lov at stå, indtil videre.

På trods af sin status som habitatsområde blev en række asketræer fældet og fjernet fra Egevangen i Sorø i sommeren 2019. Idéen med habitatsskove er at dødt ved skal forblive i skoven, for at larver, som måtte befinde sig i træerne kan færdigudvikles og at træet i øvrigt skal indgå i en naturlig nedbrydningsproces til gavn for et utal af organismer. Men træerne blev fældet og kørt bort, angiveligt fordi de var blevet risikotræer, da de var ramt af asketoptørre.
DN Sorø fik ikke noget ud af dialogen med Stiftelsen Sorø Akademi, men kunne blot konstatere, at en angivelse som en habitatsskov, ikke er en beskyttelse af biodiversiteten.

At træfældning/træskadning også kan være positivt, kan ses i Sandlyng Mose, hvor Sorø Kommune forsøger at genskabe den sjældne naturtype højmosen, ved at nedsætte membraner for at holde på vandet, samtidig med at træerne fjernes for at skabe lys til spagnummen. Dette gøres ved at ringe træerne så de kan være hjemsted for stor biodiversitet i deres død. 

Nogen gange er det opportunt at indgå nogle kompromisser i naturens og klimaets tjeneste. I forbindelse med den kommende solcellepark ved Mørup har DN Sorø været i dialog med ejeren, Stiftelsen Sorø Akademi, og Sorø Kommune omkring skovbyggelinjer, å-beskyttelseslinjer og fjernelse af levende hegn, altsammen i erkendelse af, at området ikke rummer de store beskyttelsesinteresser og vi alle er interesseret i at der sker noget omkring den grønne omstilling.
Solcelleanlægget bliver angiveligt næsten usynligt fra de omliggende bebyggelser og jorden under solcelleanlægget vil blive dyrket med får og helt uden brug af pesticider til gavn for grundvandsinteresser.  En gammel kirkesti må nedlægges for at gøre udnyttelsen af arealet rentabelt, men en ny og mindst lige så interessant sti vil blive etableret lang Bjernede Storskov.

Der gælder specifikke regler for kirkeomgivelserne omkring landets sognekirker, og disse forvaltes meget strengt. Det gælder om at indkikket til kirkerne ikke må ødelægges. Det gælder så sandelg også selv om det drejer sig om træer plantet på kirkegården af menighedsrådet selv. Fredningsnævnet får ofte henvendelse fra menighedsråd og naboer til kirker om beskæring og fjernelse af træer, som har vokset sig store, men også om byggeri, som ønskes opført i tilknytning til kirker.  
DN Sorø deltager normalt i besigtigelser sammen med Fredningsnævnet og sammen med ansøger og kommunens folk. I disse tilfælde må DN Sorø ofte veje kulturelle og landskabsmæssige forhold op mod naturens ønsker, men altid med fredningens formål for øje.
Nedenfor et par eksempler.

Akademihaven og dens træer og alléer har plads i mange soraneres hjerte, og det er derfor problematisk, når Stiftelsen Sorø Akademi fremkommer med ønsker om at fjerne eller omplante i Akademihaven. Aktuelt (2022) ønsker Stiftelsen at etablere nogle boliger på en grund tæt på Søgade i Sorø foran Villareden, som samtidig ændres til også at rumme en række lejligheder. Grunden til ønsket er at sikre Stiftelsen indtægter, når råstofgravningen ved Bromme ophører indenfor en overskuelig årrække.
Bygningen af de nye boliger vil angiveligt føre til at Langes Allé ved indkørslen til Vænget skal fornys, dvs. at de nuværende allétræer skal udskiftes med nye allétræer, så der kan skabes plads til byggeriet og de store entreprenørmaskiner.
Dette har skabt stor debat, og DN Sorø har da også haft dialog med Stiftelsen og foreslået at de 2 træer ud mod Søgade bevares og at det sikres, at der er afstand mellem de 2 ønskede bygninger.