Vildtbanesten

Vildtbanesten og vildtbanepæle blev opsat for at markere omkredsen af et større jagtdistrikt – en vildtbane. Begrebet vildtbane går tilbage til 1200-tallet, men forbindes især med de kongelige vildtbaner, som blev skabt i Frederik II’s (1599-88) og Christian IV’s (1588-1648) regeringstid.
Læs videre på Vejhistorisk Selskabs hjemmeside: Her


Læs mere om denne vildtbanepæl ved Munke Bjergby præstegård her


Milesten

Rundt omkring Under kong Christian V (1670-99) foretog Ole Rømer en opmåling af de store danske veje i perioden 1691-98. Ole Rømers kort kan ses online i Det Kongelige Biblioteks kortsamling: Her

På grundlag af opmålingen skulle vejene forsynes med afstandsmærker – de første egentlige milesten.

For hver hele mil skulle opstilles en milesten med kongekrone og de kongelige initialer samt et miletal. For hver kvarte mil (en fjerdingvej) skulle opstilles mindre sten med ét, to eller tre huller svarende til antallet af kvarte mil fra den sidste helmilesten.

Alle sten skulle opsættes på en lille høj (milepælshøj).

Læs videre på Vejhistorisk Selskabs hjemmeside: Her

Alle milepælene mellem Roskilde og Korsør står på (næsten) deres oprindelige plads, dvs at der fondes en pæl for hver 1/4 mil dvs. for hver ca. 1,9 km.


10 milesten på hovedvejen, midt i Sorø By

 

½ milesten. Angiver 9½ mil fra København

1/4 milesten, 8 3/4 mil fra København


Kilometersten

Loven om indførelse af det metriske system i Danmark blev vedtaget d. 4. maj 1907 og trådte i kraft d. 1. juli 1912. Den medførte bl.a., at der skulle opstilles kilometersten langs vejene i stedet for milesten.

Nulpunkterne (eller 0-kilometerstenene) skulle fortsat være ved de tidligere porte til det gamle København og på et centralt sted i de større byer i resten af landet.

Mellem kilometerstenene skulle der placeres mindre sten for hver 200 m – de såkaldte loppesten.

Læs videre på Vejhistorisk Selskabs hjemmeside: Her

Loppesten som markerer 600 m fra Sorø Torv mod Skælskør. En af de få 'loppesten' som findes på sin oprindelige plads. Denne står i vejsiden på Skælskørvej/Banevej.


0 km sten på Torvet i Sorø, midt mellem borde og skilte. Først udpeget som fredet sten i 2018

 

70 km sten ved Fjenneslev


Skelsten

Skelsten findes i mange former til adskillelse af skel mellem f.eks. mellem kommuner og amter. En sådan sten findes på grænsen mellem Sorø og Ringsted Kommune.

Godkendt skelmærke ved Fredningsgrænsen til Flommen, tæt på stien over Flommen ved udgangspunktet på Skælskørvej


Skelsten ved grænsen til Sorø Amt


Sagnsten

Sagnstenene adskiller sig fra de andre sten ved at de ikke er anbragt af mennesker, men de store af disse har altid fascineret mennesker til at undres over hvem der dog har anbragt dem der og hvorfor.

I Sorø kommune har vi 4 af disse sagnsten som samtidig er udpeget som 4 af i alt 101 kæmpesten i Danmark.

Se nærmere ved at klikke på linket.


Sengestenen i Nordskoven ved Stenlille. 3 af DN Sorøs aktive er med for at vise størrelsen af stenen


Runesten

Vikingetidens runesten blev rejst til minde om de døde - først og fremmest for magtfulde personer og disses hæderfulde gerninger. De blev rejst for at blive set og var malet med stærke farver. De stod ofte ved veje eller broer, hvor mange mennesker kom forbi - ikke nødvendigvis ved graven for dem, de var rejst for.
Læs videre på Nationalmuseets hjemmeside: Her


Runesten ved Fjenneslev Kirke


Vejvisningssten

For at vejlede de vejfarende var det nødvendigt at vise, hvor vejene førte hen, og før vi fik vores mange skilte var nogle af disse vejvisninger udført som meget smukke sten. Enkelte af disse findes endnu og viser fortsat vej, men ses dog næppe af de vejfarende, det har man ikke tid til, men f.eks. ved Samlingsstedet ved Dybendal står denne meget smukke vejviser fortsat, med korrekt vejvisning til Døjringe, Munke-Bjergby og Rude-Eskildstrup.



Kunst i det offentlige rum

Blandt markeringstenene må også den opstillede kunst i det offentlige rum præsenteres. At gå en tur for at betragte skulpturerne i det offentlige rum i Sorø Kommune, er en vandring gennem forskellige stilarter og perioder. Fra 1800-tallets nyklassicistiske skulpturer, der er smukke, traditionsbundne og lukkede om sig selv, til den moderne performative kunst, der kun eksisterer, når beskueren aktivt deltager i kunstværket.

Lad dig gerne inspirere af folderen om kunst i det offentlige rum i Sorø kommune, se her


Scarafone hedder skulpturen, der står i gårdrummet mellem Sorø Kunstmuseum og Sorø Bibliotek. Som udtalen antyder, er titlen italiensk klingende. Scarafone betyder slet og ret ”kakerlak” på italiensk, men er også slang for ”en skidt karl i mafia kredse”. Navnet hentyder til Erik Varmings forkærlighed for italienske ord.


Mindesten

Rundt omkring i Sorø kommune er der placeret en lang række mindesten af meget forskellig karakter, mange af dem dog knyttet til 2. verdenskrig og dennes afslutning.

Tag et kig på disse sten, som godt nok ikke er fredet, men som alligevel har en stor og fast plads i miljøet for at mindes personer og begivenheder af betydning.

 

Mindesten i starten af Fægangen til ære for 4 modstandsfolk som faldt i de sidste dage af 2. verdenskrig.

Læs mere om de 4 modstandsfolk her

 

Mindesten for de faldne i 2. verdenskrig. Denne befinder sig ved gadekæret i Niløse, men tilsvarende mindesten findes andre steder i kommunen, bl.a. midt i Lynge.


Mindestøtte for Christian Carl Alberti i krydset ved indgangen til Sorø bymidte.

Christian Carl Alberti, (12. maj 1814 på Grauballegaard ved Silkeborg – 18. maj 1890 i København) var en dansk politiker og praktisk jurist, fader til P.A. Alberti og Sophie Alberti.

Fra hans biografi på Wikipedia:
Alberti færdedes, som hans stilling medførte, meget omkr. blandt de sjællandske bønder og var også i reglen villig til at optræde som taler ved politiske møder. Nogen stor oratorisk begavelse var han ikke, og han var heller ikke den mand, som omhyggelig forberedte, hvad han havde at sige. Men derfor var hans taler ingenlunde uden værdi og politisk betydning. Der var noget ægte og ejendommeligt over dem, som sjælden forfejlede sin virkning på tilhørerne.

Han blev fulgt til jorden af mindst et par tusinde sjællandske bønder, og til minde om ham rejstes der et monument lidt uden for Sorø by.

Hvor Ringstedvej, Slagelsevej, Holbækvej og Alléen krydser hinanden i Sorø blev der i 1892 opstillet en mindestøtte. I 1938 blev støtten flyttet til et lille anlæg tæt på Hovedvej A1. I 1959 blev mindestøtten flyttet sydligere væk fra vejen.

Mindestøtten er ikke til minde om Peter Adler Alberti, der svindlede og begik underslæb. Det er hans far C.C. Alberti man har hædret.

 

I forbindelse med 100 års jubilæet for Lynge Forsamlingshus blev denne store sten rejst ud for Forsamlingshuset, og fik endda indbygget et springvand som springer hele året rundt.