Flagermus

DN Sorøs flagermusgruppe i aktion, hvor flagermus studeres, altså på appen efter at stemmen fra en flagermus er optaget på telefonen:

Læs om Flagermusgruppen og stil spørgsmål og meld dig som aktiv ved at trykke på nedenstående knap:

Flagermus i huset

Flagermus er ikke farlige. De er fredet i hele Danmark og det er ulovligt at slå dem ihjel eller at ødelægge deres yngle- eller rasteområder. Hvis du finder flagermus i dit hus, er det derfor bedst at acceptere dine nye naboer og glæde dig over at have naturen tæt på. Hos DN Sorø kan du låne et lytteapparat, som kan fortælle dig, hvilken art flagermus du har boende.

Hvis du finder en afkræftet flagermus

Nogle gange sker det, at man finder en flagermus på jorden eller i brændestablen. Den kan virke svag og afkræftet, og flyver ikke væk, når du flytter på den. Den kan naturligvis være syg, men det er i mange tilfælde være en ung flagermus, der er nødlandet, eller en der er udmattet og gået halvt i dvale. I sådanne tilfælde kan man forsigtigt hægte flagermusen op et beskyttet sted eller i et træ, hvorfra de nemmere kan flyve væk igen.

HUSK at bruge arbejdshandsker når du rører ved flagermus. Ligesom andre vilde dyr kan den finde på at bide eller kradse.

Trusler og bevaring

I Danmark er den største trussel mod flagermus, ødelæggelsen af leveområder, mangel på hule træer og mennesker der slår dem ihjel, fordi de ikke ved, at flagermusen er fredet eller fordi de tror den er et skadedyr.

Når flagermusen finder føde

Flagermus orienterer sig ved hjælp af ekkolokalisering. Det betyder, at flagermusene udsender en masse ultralydsskrig, der, når de rammer et byttedyr eller en gren, bliver kastet tilbage ligesom et ekko. På den måde kan flagermusen ”se” ved hjælp af sine ører, når den danner sig et lydbillede af, hvordan omgivelserne ser ud eller hvor byttedyr befinder sig. Lydene er ofte så høje, at menneskets øre ikke kan opfange det. Derfor skal man bruge et særligt lytteapparat, der kan opfange flagermusens ultralydsskrig og omdanne det til en lyd som vi mennesker kan høre.

Brunflagermus (Nyctalus noctula)

Brunflagermusen er almindelig udbredt i det meste af Danmark.

Brunflagermusen er med sit vingefang på omkring 35-40 cm, en af de største arter af flagermus i Danmark. Den har lange smalle vinger og er kendetegnet ved en fin rustrød sommerpels, som bliver mørkere i vinterperioden.

På trods af sin store størrelse lever brunflagermusen udelukkende af insekter såsom biller, myg, fluer og natsværmere, som de jager højt over skov, marker og søer. Jagten er hurtig og retlinet.   

Man kan opleve brunflagermusen fra omkring starten af april, hvor den vågner fra sin vintersøvn. Vintersøvnen har varet siden oktober, og her har brunflagermusen oftest sovet vinterhi i hule træer, hvor små grupper overvintrer sammen. Om sommeren bor brunflagermusen ligeledes i hule træer.

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus)

Dværgflagermusen er ret almindelig i det meste af Danmark. Dog synes den at mangle i det vestlige Jylland, Bornholm og nogle mindre øer.

Dværgflagermusen er den mindste flagermusart i Danmark med et vingefang på ca. 20 cm. Den måler ca. 7 cm fra snude- til halespids og vejer kun 5-8 gram.

Ligesom andre danske flagermusarter lever dværgflagermusen kun af insekter, myg, fluer og natsværmere. Den jager i skovkanter, skovlysninger og levende hegn i ca. 5-10 meters højde. Flyvningen er hurtigt og i store sving og buer.

Dværgflagermusen lever i store kolonier, hvor en enkelt han kan have et harem på op til 10 hunner. Der lever op mod 100 hunner i en koloni og hver hun får 1-2 unger i juli.

Sydflagermus (Eptesicus serotinus)

Sydflagermusen er en almindelig forekommende art i hele Danmark. Dog er den sjældnere set i Nordøstsjælland og det nordlige Jylland.

Sydflagermusen er en af de større flagermusarter i Danmark. Den har et vingefang på op til 35 cm og er ca. 12 cm lang fra snude til halespids. Pelsen er lys og gulbrun og den har mellemstore trekantede ører.

De danske flagermusarter lever kun af insekter, og sydflagermusen er ingen undtagelse. Dens naturlige føde er biller, myg, fluer og natsværmere. Sydflagermusen jager i 5-20 meters højde over åbent terræn eller langs skovkanterne. I sensommeren, før sydflagermusen går i vinterhi, kan den tit ses jage de insekter, der stimler sammen i lysskæret fra gadelamper og vejbelysning.

I det sene forår samler hunnerne sig i en mindre ynglekoloni, hvor de hver føder en enkelt unge.

Vandflagermus (Myotis daubentoni)

Vandflagermusen er almindeligt forekommende i hele Danmark.

Vingefanget hos vandflagermusen er omkring 25 cm, og den måler kun ca. 8-9 cm fra snude til halespids. Ørene er små og gråbrune, mens næsen er lys brun eller rødbrun.

Vandflagermusen jager for det meste over vand, hvor den tager insekter som myg, stankelben, natsværmere og fluer. De jager tæt over vandoverfladen og man ser ofte flere vandflagermus jage samme sted.

Ligesom andre danske flagermusarter går Vandflagermusen i vinterhi fra omkring oktober til april. Overvintringsstederne er enten klippespalter, kalkgruber eller kældre, hvor de hænger alene eller få individer sammen. Om sommeren bor vandflagermusen oftest i hule træer i skove og parker, eller i enkelte tilfælde i en bygning.

Troldflagermus (Pipistrellus nathusii)

Troldflagermusen er ret almindelig over det meste af Danmark, dog sjælden i det vestlige Jylland.

Troldflagermusen ligner meget dværgflagermusen, men er lidt større. Den har et vingefang på ca. 25 cm og måler 4-6 cm fra snude til halespids.  

Om sommeren bor troldflagermusen i hule træer, fuglekasser eller udhuse og skure. Det er de samme steder, at den overvintrer. Vintersøvnen varer fra oktober til april.

Troldflagermusens føde består af insekter såsom myg, natsværmere, fluer og stankelben. Den jager mellem ældre løvtræer, over veje eller langs skovkanter og levende hegn. Den kan også ses ved søer og åer – dog sjældent langt fra ældre løvskov.

Troldflagermusen kan finde på at trække i flok, ligesom vi kender det fra fugle. Fx er der registreret en ringmærket troldflagermus, der har fløjet hele vejen fra de baltiske lande og til Tyskland, Belgien, Frankrig og Italien.

Andre flagermusarter i Sorø Kommune

Hvis du vil være med til at finde andre arter af flagermus i Sorø Kommune, så meld dig til arbejdet i arbejdsgruppen. Læs mere om gruppen ved at trykke på knappen nedenfor.