Fremtiden i vores hænder

Langt det store flertal er nu enige om, at den grønne omstilling er vigtig, alligevel strander mange danskeres gode vilje, og vi fortsætter af sammen spor, velvidende at det ikke harmonere med klodens behov. Reduktionsmål i mængden af udledt co2 på 70% i forhold til 1990 er for mange en abstraktion, som kan være svær at overføre til den almindelige hverdag. Lad os skabe positive, konkrete fremtidsbilleder af, hvordan livet kan se ud i 2050.

Hvordan kan kommunen bedst stille rammerne op for den fælles klimaindsats på tværs af borgere, erhverv, institutioner, foreninger mv.?

Vi har udvalgt tre overordnede punkter, som kommunen kan tage beslutninger om og som er ret ukomplicerede at føre ud i livet.

• Oprettelse af et klimaborgerting.  Ægte indflydelse inviterer til engagement og har en selvforstærkende effekt. Når vi mødes mhp. at blive klogere på problemer frem for at diskutere dem, er der større chance for at den fælles viden før til konkret handling.
• Oprettelse af klimaråd på kommunens skoler, hvor den unge generation får en lokal stemme både i forhold til at skolerne gøres grønne og i forhold til at uddanne til indflydelse.
• Modige politikere der tør tage vidtrækkende beslutninger, der rækker ud over valgperiodens 4 år.

Hvordan bidrager man bedst som kommune, erhvervsliv og landbrug i klimaindsatsen?

Kommune:

• En rigtig godt afsæt er kommunens deltagelse i DK2020. Næste skridt bliver at tage hvert eneste punkt i klimahandleplanen alvorligt og bruge planen som baggrund for fremtidige beslutninger.
• Kommunen skal gennem eks. KL arbejde for, at eksisterende lovgivning, der blokerer for kommunal selvbestemmelse i forhold til klimabeslutninger, ændres. Som eksempel kan nævnes planlovens § 15, der ikke giver kommunen mulighed for at sætte bæredygtige rammer for nyt byggeri.
• Skabe grøn efterspørgsel eks. ved 1) bæredygtig og lokal mad i kommunens institutioner 2) bæredygtige indkøb fra clips til genbrugte møbler og byggematerialer 3) være borgeropsøgende med grønt idekatalog i forhold til byggeri 4) invitere grønne skatteborgere til en nytænkende klimakommune

Erhvervsliv:

• Kan Invitere nye ideer ind eks. i form at små virksomheder, der arbejder med recirkulering af ressourcer.
• Fokusere på cirkulær økonomi i forhold til ressourcer. Tjekke alle led i produktionen for tab som kan være til nytte for andre eller virksomheden selv.
• Sorø erhverv og erhvervsnetværk kan tænke i grøn branding eks. grønne håndværksvirksomheder
• Kan stille krav til underleverandører om grønt regnskab f.eks. CO2 regnskab.

Landbruget:

• Kan byde nye dyrkningssystemer velkommen. Som eksempel kan nævnes skovlandbrug hvor der sker negativ udledning af CO2. Inspiration kan hentes i Frankrig og England. Gefion kan arrangere inspirationsoplæg, studieture og rådgivning til kommunens landmænd.
• Kan fokusere på lokal afsætning eks. med partnerskabsaftaler.
• Øget variation i afgrøder, fokus på samdyrkning af etårig og flerårig produktion, Afgrøder vælges ud fra deres modstandsdygtighed i forhold til klimatiske ændringer og sygdomme/skadedyr.
• Indtænke biodiversitet med det fokus, at en stor variation i arter giver et mere robust og stabilt økosystem.

Hvordan lever vi op til Parisaftalens målsætninger i Sorø Kommune?

At kommunen er med i DK2020 er en god start, og med klimahandleplanen som afsæt for beslutninger kan vi være godt på vej, hvis vi tør.

Vi vurderer, at følgende er vigtigt at holde sig for øje, når fremtidige beslutninger skal træffes.

• Det forbrugsbaserede klimaaftryk, hvor indkøb over kommunegrænsen medregnes i den samlede udledning af co2.
• Livskvalitet er ikke ligefrem proportional med forbrug.
• Klimabudget, vi har et råderum mht. ressourcer og udledt co2, og fordelingen skal være retfærdig. Dette betyder, at vi danskere må erkende, at vi skal ændre på vores levestandard. I steder for at fokusere på nedskæringer, er det frugtbart at fokusere på nye fordele. Inspiration kan måske findes i tidligere generationers måde at forvalte ressourcer på.

Hvordan kan vi alle sammen bidrage til klimaindsatsen?

• Vi kan prioritere de grønne og klimamæssige problemstillinger højt og stemme grønt både kommunalt og landspolitisk.
• Vi kan lade klimarådene indtage vores hverdag eks. nedsætte forbruget af klimatunge varer, holde ferie nær ved, undlade at flyve og tage på krydstogt, genbruge og reparere, tage (el)cyklen fremfor bilen, handle lokalt, købe årstidsbestemt og undgå madspild.
• Vi kan tage JA-hatten på fremfor NEJ-hatten. Beslut at det du gør, gør en forskel.
• Vi kan beslutte ud fra et nyt udgangspunkt, Engang lød det ”Er det billigt og kan vi få meget?” Nu har vi brug for ”Passer det på børnenes fremtid?”
• Vi kan være bevidste om, at vi er rollemodeller for hinanden, og selv de små ting kan inspirere naboen, kollegaen eller vennen.

Lad os hjælpes ad med at hjælpe hinanden til at tage konkrete skridt i den grønne omstilling