Nyhed

Strandtudsen har det godt!

Strandtudsen er en helt speciel tudse, som er udrydningstruet overalt, men som har en speciel og gammel forekomst i råstofgravene i Sorø Kommune. En forekomst som stammer helt tilbage fra sidste istid, hvor smeltevandet fossede gennem tunneldalene i det der senere blev til Sorø området.

Fotograf Henrik Bringsøe har været på besøg og har, efter indhentet tilladelse, besøgt en af de store indvindingsområder, hvor strandtudsen stortrives mellem de store maskiner, da den foretrækker nye, lysåbne småvandhuller, hvor der ikke er nogen, som spiser deres haletudser.

DN Sorø arbejder på at få lodsejere, myndigheder og fonde til at sørge for, at den nuværende succes for strandtudsen og andre beskyttede padder og firben kan fortsætte fremover, også når råstofgravningen ophører og efterbehandlingen er gennemført og naturen genindfinder sig.

Vi tror bl.a. på, at det vil være muligt at pleje de færdiggravede råstofgrave til fordel for både sårbare padder og planter og for mennesker i form af rekreative områder, gerne med badesøer eller lignende, der kan godt være plads til alle.

Billederne er taget af Henrik Bringsøe.

Læs mere om strandtudsen ved at trykke på linket nedenfor.

Henrik Bringsøe
Strandtudse 2023
Henrik Bringsøe
Kvækkende strandtudse 2023
Henrik Bringsøe
Haletudser af strandtudse, foråret 2023
Flere nyheder