Sandstone må ikke udbygge mere
Den 18/3-2023 har Planklagenævnet ændret Sorø Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til et afslag. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder.Den 25/9 2024 har Sorø Kommune godkendt en tilsvarende udvidelse på samme område og med samme ejerkreds, nu blot med et andet firmanavn (Aluboks), men formentlig med samme formål, nemlig en udvidelse af virksomheden i landzonen.
Bestyrelsen i DN Sorø har valgt endnu engang at fremsende en klage, se nedenfor under september 2024.
DN Sorø har fået medhold i 2 klager til Planklagenævnet over, at Sorø Kommune har givet Sandstone tilladelse til at udvide med hhv. en hal og med endnu mere oplagsplads.
Nævnet lægger i sin kendelse vægt på, at udvidelsen er i strid med de landskabs- og planhensyn, der skal varetages efter landzonebestemmelserne, ligesom der er tale om en ikke ubetydelig udvidelse i det åbne land, der er udpeget som et større sammenhængende landskab og delvis som et bevaringsværdigt landskab.
Nævnet bemærker endvidere, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der gør, at virksomheden ikke vil kunne placeres i et erhvervsområde.
I DN Sorø er vi naturligvis tilfredse med afgørelsen. Men vi undres over, at det er nødvendigt at gå denne omvej, som en klage jo er. - Det var bedre, hvis Sorø Kommune en gang for alle besluttede at efterlever det, som er lovgivningens intentioner.
Afgørelserne kan læses her og her.
Baggrunden for sagen og den afsendte klage kan læses i oversigten over historiske, lokale sager, tryk på knappen nedenfor.
September 2024
Til DN Sorøs store overraskelse har Sorø Kommune pludselig d. 25. september 2024 godkendt en tilsvarende udvidelse på samme område og med samme ejerkreds, nu blot med et andet firmanavn (Aluboks), men formentlig med samme formål, nemlig en udvidelse af virksomheden i landzonen. Se tilladelsen her.
Bestyrelsen i DN Sorø har valgt endnu engang at fremsende en klage over tilladelsen, se her.
DN Sorø forventer at klagenævnet endnu engang ophæver Sorø Kommunens tilladelse og henviser virksomheden til Sorø Kommunes erhvervsområder.