Råstofgrave

Geologi i Sorø Kommune

Sorø Kommune er meget præget af den geologi, som opstod i forbindelse med den sidste istid, hvor store områder var isfrie, mens andre var dækket af et kilometerhøjt islag. De steder, som var isfrie, blev dækket af store mængder smeltevand, som efterlod mængder af råstoffer i form af alt fra fint sand og ler til grus og sten i alle størrelser.

Geologisk kort over egnen syd for Sorø – kortudsnit fra Andersen, S.A.: Kvartærgeologiske Iagttagelser i Egnen Syd for Sorø. Medd. Fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 22. 1924 - https://2dgf.dk/xpdf/bull-1924-6-4_22_1-30.pdf

Disse forekomster har til alle tider været udnyttet i større eller mindre grad, men nutidens byggerier af store infrastrukturelle anlæg som øer (Lynetteholmen bl.a.), broer, tunneler, veje og jernbaner sammen med et udbredt nybyggeri, sætter sit præg på de områder, både på land og til vands, hvor råstofferne findes og udvindes.

Store områder fra Kalundborg over Sorø og videre til Næstved rummer forekomster af materiale, som kraftigt efterspørges og Region Sjælland har da også udpeget store områder, hvor gravning kan tillades (graveområder) og store områder, som senere evt. kan udpeges som graveområder (interesseområder).
Et kort over grave- og interesseområder i Råstofplan 2020 for Region Sjælland kan ses på Region Sjællands hjemmeside: 
https://www.regionsjaelland.dk/publikationer/Sider/raastofplan-2020.aspx

Sorø Kommune er samtidig et meget væsentligt område i forhold til realiseringen af Grønt Danmarkskort, idet området rummer nogle meget vigtige grønne, blå og tørre korridorer, se det omfattende materiale på:
https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/groent-danmarkskort/

Råstofpolitik

Danmarks Naturfredningsforening og dermed afdelingen i Sorø – DN Sorø – har beskrevet vores Råstofpolitik, som kan læses på hjemmesiden: https://www.dn.dk/politikker/.

Politikken går ud på at bevidstgøre alle om at man ikke bare skal bruge løs af ressourcerne, men skal genanvende og i det hele taget begrænse anvendelse af de tilstedeværende ressourcer.

Derudover skal man passe på og gerne forbedre forholdene for naturen i forbindelse med råstofgravning, både før man graver, mens man graver, når man efterbehandler og ikke mindst hvad der sker med graveområderne når man forlader området.

Inden der graves

Inden man graver, skal man sikre sig, at der ikke på arealerne, hvor man ønsker at grave, er områder, hvor sårbare og beskyttede arter findes. Specifikt for Sorø Kommune er det aktuelt for den meget truede syvsover – Hasselmusen, hvor Danmarks næstvigtigste yngleområde findes, en relikt efter netop den sidste istid, hvor arten fandtes i området mellem de store isbræer. Men også andre beskyttede arter skal der tages hensyn til og her kan man ikke blot kigge i optegnelser over tidligere observationer, idet store områder i Sorø Kommune slet ikke er ordentligt gennemsøgt og mange arealer slet ikke er offentligt tilgængelige.

Området ved Smedevej 54, hvor der blev fældet en mindre skov for at etablere en råstofgrav. Klagenævnet fastslog, at man derved ødelagde en faunapassage for hasselmusen, og at et bredere træbælte med hjemmehørende buske skulle etableres, hvilket desværre ikke er sket.

Mens man graver

Mens man graver, skal man sikre sig, at der er mulighed for at mange arter af flora og fauna kan indfinde sig. Det gælder altså om ikke at anvende og spilde giftstoffer og affald og gerne efterlade både dybe og mindre dybe vandhuller. Især i Sorø Kommune gælder det, at vi huser Sjællands eneste indlandsforekomst af den sjældne og udryddelsestruede tudse, Strandtudsen. Denne tudseart er også en relikt fra sidste istid, idet den trivedes i de rivende afsmeltningsstrømme fra isbræerne, som efterlod små, midlertidige småsøer, som kunne opvarmes tilstrækkeligt til at tudserne kunne yngle der. Mange arter af blomster og svampe stortrives også på næringsfattig ’jord’ som efterlades under råstofgravning, mens de næringsfattige søer ligeledes danner grundlag for en biodiversitet, som vi ellers ikke ser i Danmarks mange næringsrige søer.

Her har indvinder, efter aftale med DN Sorø, etableret et paddevandhul i en aktivråstofgrav, som blot få dage efter etablering blev benyttet af strandtudsen som ynglevandhul.

Efterbehandling

Alle nyere gravetilladelser har en række bestemmelser for hvordan efterbehandling efter gravning skal gennemføres, hvor det tidligere var helt op til lodsejeren. Den traditionelle efterbehandling er at udjævne skrænterne og tilbageføre den fjernede overjord og så ellers overlade området til naturen. Det kommer der desværre på sigt ikke meget spændende og dermed artsrig natur ud af, idet græs og pil hurtigt overtager området, mens små vandhuller gror til og større vandhuller efterhånden næringsberiges via den tilbageførte overjord. Heldigvis har en række lodsejere fået øjnene op for muligheden for ikke at tilbageføre overjorden og for at skabe mere spændende natur via en mere nuanceret anvendelse af området efterfølgende. DN Sorø deltager genre i arbejdet med at planlægge for ny natur.

Område ved Dybendalvej, som er efterbehandlet, men hvor en aftale med lodsejer betyder, at der bliver etableret mindre, lave, solbeskinnede vandhuller til strandtudsen, at der efterlades gamle træstød i skrænterne som efterhånden rådner væk og skaber plads til vinterhi for tudserne og at overjord ikke tilbageføres til området, så det bliver til gavn for biodiversiteten som tørt, næringsfattigt område.

Efter råstofgravning

En råstofgravning kan skabe meget spændende natur med nye muligheder for en rig biodiversitet i stedet for alm. landbrugsjord, men det kræver en bevidst holdning til hvad der skal ske med områderne efterfølgende.

En mulighed, som tidligere har været brugt, er at tilføre området store mængder overjord fra byggeprojekter og så føre området tilbage til landbrugstilstand. Det er absolut ikke en anbefalelsesværdig mulighed, primært fordi der på den måde åbnes op for at forurening med pesticider og gødning på den måde nemt kan komme i forbindelse med grundvandet og fordi det på ingen måde forbedrer biodiversiteten.

En mulighed som især Roskilde Kommune har været gode til at anvende er at etablere rekreative områder i færdiggravede områder med mulighed for befolkningen for at have rekreative muligheder såsom cykling og badning, samtidig med at naturen passes så der ikke tilføres næring til området, hvilket betyder at de arter som er tilknyttet den slags omgivelser stortrives, på trods af samspillet med gæsterne.

Den store råstofgrav lige uden for Munke Bjergby vil være oplagt til etablering af et rekreativt område for befolkningen med mulighed for badning i søen tættest ved byen, samtidig med at det kan blive et perfekt område for både flora og fauna, herunder også den sjældne strandtudse. Region Sjælland vil i 2023 undersøge mulighederne for at etablere et fællesskab med lodsejere, indvindere, kommunen, fonde og foreninger for at undersøge muligheden for at etablere og pleje dette eller tilsvarende områder i efterbehandlede råstofgrave, et arbejde som DN Sorøs støtter kraftigt op om.

Det efterbehandlede område sydvest for Kalundborgvej, hvor lodsejer, DN Sorø, Pedersborg Skole og Sorø Kommune indgik en aftale om etablering af et offentligt tilgængeligt område med skibakke, skoleskov, stier, paddehuller og bord/bænkesæt. Det er desværre kun stierne som jævnligt passes og opvækst af især pil fjernes. Det er DN Sorø som står for det arbejde

Indvinderen NCCs plan for udvikling af Strandtudsens områder i Munke Bjergby grusgraven i 2021. DN Sorø ser meget gerne at planen bliver videreført til at blive en egentlig plan for områdets etablering som rekreativt naturområde efter færdiggravning.

Hvad nu

DN Sorø kan konstatere, at der ikke lovgivningsmæssigt er mulighed for at sikre, at råstofgravning bliver til rekreativ natur efter færdiggravning, så den eneste farbare vej er at få alle parter til at indgå i en aktiv dialog. DN Sorø deltager gerne i en sådan dialog, og har en lang række ønsker til såvel lodsejere, indvindere som myndigheder, vel vidende, at vi undervejs må indgå kompromisser, for at få etableret så meget natur som muligt.

I efteråret 2022 tog en række frivillige i DN Sorø rundt til en række aktive og netop efterbehandlede råstofgrave i Sorø Kommune, for at kigge på disse og nedskrive vores ønsker til diverse parter omkring råstofgravningen. DN Sorøs rapport fra rundturen kan ses her. Der findes en lang række tidligere og yderligere råstofgrave i Kommunen, men mange kan ikke umiddelbart erkendes som tidligere råstofgrave (f.eks. Rytterbjerget ved Tystrup Sø) eller kan slet ikke besøges uden speciel tilladelse (f.eks. Stenlille Grusgrav).

Hvis du skulle have lyst til at deltage i DN Sorøs arbejde med kommunens råstofgrave, enten praktisk arbejde eller med at gennemse gravetilladelser eller begge dele, så snak med tovholderen for DN Sorøs Natur- og fredningsgruppe – tryk på nedenstående knap.

Arbejdsgruppen på rundtur til kommunens råstofgrave efteråret 2022.