DN Sorø har d. 9. december 2020 sendt sine kommentarer til Region Sjællands udkast til råstofplan. Udkastet til råstofplanen kan ses på regionens hjemmeside: https://www.regionsjaelland.dk/Politik/hoeringer/aktuellehoeringer/Sider/forslag-til-raastofplan-2020.aspx

DN Sorøs høringssvar kan ses her.

Fra den udsendte pressemeddelelse (sendt til den lokale presse d. 09-12-2020)

Et konkret udpegning sker f.eks vel vidende, at arealet er et potentielt levested for den bilag IV beskyttede hasselmus. Efter habitatdirektivets artikel 12 stk. 1d er bilag IV arter beskyttet i deres naturlige udbredelsesområde med forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder.

Dette var præcis tilfældet på Smedevej 54, Sorø, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet ”hjemviste” Regionens gravetilladelse, da hasselmusen skal beskyttes i hele sit udbredelsesområde. Det er nemlig nævnets udtrykkelige opfattelse, at habitatdirektivet betyder, der skal tages særligt hensyn til områder, som er yngle- og rasteområder for de arter, der er udpeget i henhold til direktivets bilag IV. Det er ikke kun dyrearten, som er beskyttet men også artens levesteder. Den del vil DN Sorø følge nøje.

I kommentaren fremhæver DN Sorø endvidere, at Regionen skal lægge meget større vægt på vilkårene for efterbehandlingen og muligheden for et biologisk rigt ”efterliv”

Vi ser gerne, at planlægningen tager et større perspektiv på naturen i de meget store områder, som inddrages i råstofplanlægningen. Hvis alle områder efterbehandles på samme måde og efter samme læst, får man ikke skabt et biodiversitetsmæssigt rigt land, men alene et kønt landskab, uden dynamik og uden specielle områder til de mere specialiserede dyr og planter, som der er potentiale for.

Nationalt truede arter, såsom strandtudsen, har også behov for særlig opmærksomhed, ikke alene i efterbehandlingsplanerne, men i råstofgravenes efterliv.

For den, men også for en lang række andre arter er det vigtigt, at der udarbejdes og sikres plejeplaner for specifikke arter i specifikke dele af de færdiggravede råstofgrave, dette kan ikke overlades til det private initiativ, men skal planlægges via de udarbejdede råstofplaner.

Hilsen
Niels Hilker, formand for DN Sorø og formand for DN Samråd for Region Sjælland