Sorø Kommune har såvel en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse som  en grundvandsredegørelse i offentlig høring til d. 26. september 2018. 
Begge planer har efter DN Sorøs opfattelse for lidt fokus på konkrete indsatser, der effektivt vil beskytte grundvandet. At det er aktuelt og nødvendigt illustreres af medierne, som i disse uger beskriver, hvordan der er fundet rester af sprøjtegifte i drikkevandet i Sorø Kommune.

Vores grundvand er en helt unik ressource, som vi skal værne om. Det rene drikkevand er nemlig ikke en selvfølge. Hvis vi ikke beskytter grundvandet mod nedsivende sprøjtegifte fra overfladen, bliver vores drikkevand forurenet, og vandværkerne bliver nødt til at lukke deres boringer.

For at bremse tilstrømningen af sprøjtegift til drikkevandet foreslår DN Sorø, at der indarbejdes et konkret forbud mod brug af sprøjtegift i såvel indsatsplan for grundvandsbeskyttelse som grundvandsredegørelsen for nedenstående to områdetyper..

1. Områder, hvor grundvandet pumpes op

I de områder, hvor grundvandet pumpes op, siver sprøjtegift særligt hurtigt ned til grundvandet. Når der indvindes grundvand, sænker man grundvandsspejlet ved siden af boringen. Denne sænkning skaber et tryk, der suger ungt grundvand ned langs boringen eller ned gennem utætheder i de overliggende jordlag. Den korte opholdstid i jorden gør, at grundvandet, der ender i boringen, indeholder mere sprøjtegift end hvis havde det opholdt sig i længere tid i jorden.

2. Sårbare områder, hvor grundvandet dannes

I indvindingsområderne, der er de områder, hvorfra grundvandet hentes ind til drikkevandsboringen, kan der være særligt sårbare områder. At områderne er sårbare betyder, at sprøjtegift siver hurtigere ned til grundvandet her end i andre områder.

Sorø Kommune bør sondre mellem områder, hvor man ”dyrker vand” og et andet, hvor man stadig kan dyrke afgrøder ved hjælp af sprøjtegifte.

hilsen
Niels Hilker
formand for DN Sorø
(høringssvar sendt til Sorø Kommune d. 20. september 2018)