Vi har brug for klimalederskab
Sorø Kommune skal lave en klimahandlingsplan efter DK2020 og må loyalt bidrage til, at der i planen indgår handlinger, der kan sikre 70% CO2-reduktion i 2030 og 100% i 2050. Målet gælder for Sorø Kommune som geografi - og dækker både borgere, erhvervsliv og den offentlige sektor. Kommunen skal facilitere et samarbejde med alle sektorer i samfundet - og alle skal bidrage.
For hver sektor laves særlige sektorplaner sammen med de lokale aktører. Sektorer kan være landbrug, skovbrug, industri, serviceerhverv, undervisning m.v. I den forbindelse kan der være bekymring for om forudsætningerne holder for det kommende Sorø Bioanlæg, så det er muligt at indsamle haveaffald til at dække 70 % af brændslet og skaffe bæredygtig flis til at dække resten.
Hvor der er tørvemoser, der er drænede, må de sættes under vand, så nedbrydningen og dermed frigivelse af CO2 stoppes og ændres til et optag i kraft af ny tørvedannelse. På grund af mosens størrelse bliver der et særligt fokus på Store Åmose, hvor der arbejdes for stop af dyrkning og vådgøring.
I forhold til haver, offentlige grønne arealer, landbrugs- og skovbrugsjorde arbejdes der for et netto-optag af kulstof (C) generelt, så mængden af humus i jordene øges og dermed øges bindingen af kulstof. Der plantes flere træer i det åbne land - og træer får lov til at ældes.
Klimatilpasning retter sig især imod ekstreme regnhændelser. Der søges så vidt muligt fremmet løsninger, hvor der er lokal regnvandsnedsivning (LAR) og regnvandsbassiner etableres som naturområder. Hvis andet ikke er muligt, sker der i byområder separat kloakering, hvor regnvand bortledes i et parallelt system til kloakken. Det vil primært sige regn, der falder på tage og befæstede arealer. Manglende separering medvirker til, at der sker overløb på spildevandsanlæg og urenset spildevand derved ledes til søer og åer.
Der skal plantes flere skyggegivende træer i byerne til at lindre ved de hyppigere varmebølger, der må forventes.