Debatindlæg

DN Sorø prøver dialogen først

Sorø Kommune har gang i behandlingen af flere projektansøgninger om placering af solcelleanlæg i kommunen.
DN Sorø er involveret på den måde, at foreningen bliver hørt, allerede på et tidligt tidspunkt, så vi kan indgå i en dialog med kommune og projektansvarlige, så vi kan vægte den grønne omstilling og natur- og miljøhensyn i en dialog med de ansvarlige
Der er næppe nogen, som ønsker at få solcelleanlæg i deres 'baghave', så DN Sorø indgår gerne i en dialog med berørte borgere, se nedenstående

DN Sorø prøver dialogen først

Baggrund

Sorø Kommune har modtaget et projektforslag for planlægning af et solcelleanlæg syd for Vedde by i den nordlige del af Sorø Kommune, se ansøgningen her

På baggrund af behandlingen i Sorø Kommune har DN Sorø fremsendt sine kommentarer til Sorø Kommune, hvor de vil indgå i den kommende planlægning, se kommentarerne her.

En berørt borger har fremsendt et læserbrev til Sjællandske med overskriften: 'Hvorfor ved DN Sorø stille?", se læserbrevet i Sjællandske her.

Formanden for DN Sorø har svaret på læserbrevet, se nedenfor.

DN Sorø prøver dialogen først

Hvilke afvejninger ligger bag DN Sorøs beslutninger. Det spørgsmål stiller direktør Jens Nyhus med afsæt i DN Sorøs indspil til planerne om en solcellepark ved Vedde.

DN Sorø er en lokalafdeling med næsten 900 medlemmer, hvor ca 45 er aktive og med til at påvirke afdelingens linje. De endelige beslutninger træffes dog af bestyrelsen, der består af 12 personer.

Danmarks Naturfredningsforening har vedtaget en politisk strategi, der bl.a. går ud på at deltage i konstruktiv dialog med beslutningstagere, være løsningsorienteret, og måske indgå kompromis, hvor det vurderes at være nødvendigt og forsvarligt.

Og til den konkrete sag. I efteråret 2020 fremsendte DN Sorø omtrent de samme synspunkter som til planerne i Vedde, som kommentar til planerne om at lokalisere en solcellepark ved Mørup. Og efter en konstruktiv dialog er langt de fleste af DN Sorøs ønsker imødekommet i den endelige lokalplan ved Mørup..

Så afdelingens strategiske sigte er at være proaktiv og dialogsøgende, så længe det giver resultater, men ikke vige tilbage for at påklage, hvis dialogen ikke synes at virke.

Niels Hilker
formand for DN Sorø  
Fra projektansøgningen, projektområdets afgrænsning og berørte matrikler.
Fra projektansøgningen for solcelleanlæg syd for Vedde med projektområdets afgrænsning og berørte matrikler.
Billedet viser en del af projektområdet vest for Veddevej med det §3 beskyttede område.
Den østlige afgrænsning af området, hvor der allerede findes teknisk anlæg i forbindelse med eksisterende vindmøller
Flere nyheder