3 grønne mærkesager til kommunalvalget
DN Sorø har udpeget 3 områder, der er centrale for natur, miljø og klima, og som vi håber partierne og vælgerne vil have særligt fokus på til kommunalvalget i november.Mere natur, rent drikkevand og børn i naturen
Læs mere nedenfor
Naturen skal have mere plads, hvis vi skal bremse tilbagegangen i dens mangfoldighed. Naturen er noget i sig selv, ligesom en rig og varieret natur er en stærk allieret i kampen mod klimaforandringerne. Vi skal også sikre en større sammenhæng mellem naturområderne.
Sorø Kommune bør derfor lave en helhedsplan for landområder, som ikke allerede er befæstede eller bebyggede.
En politik for arealernes anvendelse. Her skal der foretages en prioritering, som tilgodeser naturens behov.
Områder med særlig værdifuld og artsrig natur skal udvides.
Færdiggravede råstofgrave skal sikres som lysåbne og næringsfattige områder til natur og mennesker.
Værdifulde skove skal udlægges til urørt skov for at sikre biodiversiteten.
Områder med særlig værdifuld og artsrig natur skal udvides ·
Rent drikkevand er ikke en selvfølge – det er vores mest dyrebare og truede ressource.
I Sorø Kommune er pesticidrester fundet i hver tredje drikkevandsboring.
Selv små mængder kemikalier truer vores sundhed og fremtid. Derfor skal vi handle nu.
Vi skal beskytte grundvandet med pesticidfri zoner i de boringsnære og drikkevandsfølsomme områder, og vi skal have styrket overvågningen.
Der skal være et forbud mod brug af sprøjtegifte i de områder, hvor drikkevandet dannes og hentes ind til drikkevandsboringerne.
Dette skaber rammer for mere økologisk landbrug, bæredygtig skovdrift, rekreative områder, sammenhængende naturområder og produktion af grøn energi.
En multifunktionel arealanvendelse, der opfylder flere behov på det samme areal.
Naturglæde grundlægges i barndommen og giver oplevelser, forståelse og vilje til grønne valg. Og så skaber det trivsel!
Vi har behov for en grøn børne- og skolepolitik, hvor naturkundskab bliver et grundelement i vores børns dannelse.
Naturen skal være en aktiv del af hverdagen – i skolegårde, skolehaver og de skove, som vi er rapporteret med i Sorø Kommune.
Vi har behov for flere grønne læringsmiljøer og støtte til naturvejledningen på Kongskilde Naturcenter og i Naturpark Åmosen. Vi skal have fritidstilbud, der engagerer alle børn og unge i naturen.
At skabe naturglæde hos børn og unge kræver ikke mirakler – det kræver handling.