Markeringssten

Vildtbanesten og vildtbanepæle blev opsat for at markere omkredsen af et større jagtdistrikt – en vildtbane. Begrebet vildtbane går tilbage til 1200-tallet, men forbindes især med de kongelige vildtbaner, som blev skabt i Frederik II’s (1599-88) og Christian IV’s (1588-1648) regeringstid.
Læs videre på Vejhistorisk Selskabs hjemmeside: Her

Læs mere om denne vildtbanepæl ved Munke Bjergby præstegård her

Rundt omkring Under kong Christian V (1670-99) foretog Ole Rømer en opmåling af de store danske veje i perioden 1691-98. Ole Rømers kort kan ses online i Det Kongelige Biblioteks kortsamling: Her

På grundlag af opmålingen skulle vejene forsynes med afstandsmærker – de første egentlige milesten.

For hver hele mil skulle opstilles en milesten med kongekrone og de kongelige initialer samt et miletal. For hver kvarte mil (en fjerdingvej) skulle opstilles mindre sten med ét, to eller tre huller svarende til antallet af kvarte mil fra den sidste helmilesten.

Alle sten skulle opsættes på en lille høj (milepælshøj).

Læs videre på Vejhistorisk Selskabs hjemmeside: Her

Alle milepælene mellem Roskilde og Korsør står på (næsten) deres oprindelige plads, dvs at der fondes en pæl for hver 1/4 mil dvs. for hver ca. 1,9 km.

Milesten

På et af de gamle kort (fra 1659) kan man se en vej, som fører fra Sigersted over Alsted og (Vester) Broby til vadestedet ved nordenden af Tystrup Sø. På denne vej i Alsted Skov kan man se en tidlig milesten i form af en granitsten med et enkelt hul, som angiver at det er en ¼-milesten.
Stenen findes på stien i Alsted Skov, tryk på knappen nedenfor for at se mere.

Gammel 1/4 milesten i Alsted Skov

10 milesten på hovedvejen, midt i Sorø By

½ milesten. Angiver 9½ mil fra København

1/4 milesten, 8 3/4 mil fra København

Loven om indførelse af det metriske system i Danmark blev vedtaget d. 4. maj 1907 og trådte i kraft d. 1. juli 1912. Den medførte bl.a., at der skulle opstilles kilometersten langs vejene i stedet for milesten.

Nulpunkterne (eller 0-kilometerstenene) skulle fortsat være ved de tidligere porte til det gamle København og på et centralt sted i de større byer i resten af landet.

Mellem kilometerstenene skulle der placeres mindre sten for hver 200 m – de såkaldte loppesten.

Læs videre på Vejhistorisk Selskabs hjemmeside: Her

Loppesten som markerer 600 m fra Sorø Torv mod Skælskør. En af de få 'loppesten' som findes på sin oprindelige plads. Denne står i vejsiden på Skælskørvej/Banevej. Tilsvarende er en loppesten genopsat 400 m fra Sorø Torv.

0 km sten på Torvet i Sorø, midt mellem borde og skilte. Først udpeget som fredet sten i 2018. Der er efterfølgende opsat en informationstavle ved stenen. 

70 km sten ved Fjenneslev

I Sorø Kommune er de øvrige kilometersten samlet sammen og mange står i museets gård, ved regionshuset, benyttes som vejmarkeringer eller benyttes som private husnumre.
Kun få findes på deres oprindelige plads - 3 km stenen i Pedersborg ved motorvejen og 17 km stenen ved Skellebjerg - og en enkelt er genopsat i 2023 på Slagelsevej, 77 km fra København. 

Spejdere kan erhverve sig kilometermærker, ved at gå en aftalt strækning, men rundt omkring i Sorø kan man også finde gamle kilometermærker opsat af DSB/Banedanmark. Kilometermærkerne (Kilometerstenene) stod/står langs jernbanesporene for at angive afstande på strækningen af hensyn til drift og administration og tidligere også for at vise vej til nærmeste telefon.

Tryk på knappen nedenfor for at se, hvor du kan finde sådanne sten i Sorø Kommune.

Kilometermærke 1,0 km fra Sorø Landstation ad jernbanen mod Sorø Bystation (og Vedde)

Skelsten findes i mange former til adskillelse af skel f.eks. mellem kommuner og amter. En sådan sten findes på grænsen mellem Sorø og Ringsted Kommune.

Godkendt skelmærke ved Fredningsgrænsen til Flommen, tæt på stien over Flommen ved udgangspunktet på Skælskørvej

Skelsten ved grænsen til Sorø Amt

Sagnstenene adskiller sig fra de andre sten ved at de ikke er anbragt af mennesker, men de store af disse har altid fascineret mennesker til at undres over hvem der dog har anbragt dem der og hvorfor.

I Sorø kommune har vi 4 af disse sagnsten som samtidig er udpeget som 4 af i alt 101 kæmpesten i Danmark.

Se nærmere ved at klikke på linket.

Sengestenen i Nordskoven ved Stenlille. 3 af DN Sorøs aktive er med for at vise størrelsen af stenen

Vikingetidens runesten blev rejst til minde om de døde - først og fremmest for magtfulde personer og disses hæderfulde gerninger. De blev rejst for at blive set og var malet med stærke farver. De stod ofte ved veje eller broer, hvor mange mennesker kom forbi - ikke nødvendigvis ved graven for dem, de var rejst for.
Læs videre på Nationalmuseets hjemmeside: Her

Runesten ved Fjenneslev Kirke. I kirkeskibet i Alsted Kirke findes ligeledes en runesten.

For at vejlede de vejfarende var det nødvendigt at vise, hvor vejene førte hen, og før vi fik vores mange skilte var nogle af disse vejvisninger udført som meget smukke sten. Enkelte af disse findes endnu og viser fortsat vej, men ses dog næppe af de vejfarende, det har man ikke tid til, men f.eks. ved Samlingsstedet ved Dybendal står denne meget smukke vejviser fortsat, med korrekt vejvisning til Døjringe, Munke-Bjergby og Rude-Eskildstrup.

Andre kendte vejvisningssten i Sorø er vejvisningsstenen ved rundkørslen i Pedersborg (ved Fakta), se de 2 sider nedenfor, samt den godt skjulte vejvisningssten i Munke Bjergby som viser til Døjringe, men nu kun viser til 'jringe'. Inde i hækken kan man dog ane, at stenen også viser vej til både Vedde og Tersløse.

I Sorøs skove findes en række afdelingssten fra det system, som Johann Georg von Langen lavede, da han i 1763 fik mulighed for at få styr på de nordsjællandske skove og driften af dem. Selvom der er et stykke vej fra Nordsjælland til Sorø skovene er der ikke længere end at Stiftelsen Sorø Akademi har spor tilbage fra tiden, da skovene blev administreret af Statsskovbruget. Afdelingsstenene er et sådant spor, og der er flere af dem rundt omkring i Sorø skovene, det er bare at gå på opdagelse.
Læs mere om stenene ved at trykke på knappen nedenfor

Kongelig afdelingssten i Grydebjerg Skov

Blandt markeringstenene må også den opstillede kunst i det offentlige rum præsenteres. At gå en tur for at betragte skulpturerne i det offentlige rum i Sorø Kommune, er en vandring gennem forskellige stilarter og perioder. Fra 1800-tallets nyklassicistiske skulpturer, der er smukke, traditionsbundne og lukkede om sig selv, til den moderne performative kunst, der kun eksisterer, når beskueren aktivt deltager i kunstværket.

Lad dig gerne inspirere af folderen om kunst i det offentlige rum i Sorø kommune, se her

I perioden 16/06/2023 - 24/09/2023  arrangerede Sorø Kunstmuseum en særudstilling ’FORBUNDET: Kunst.Natur.Sorø.’, hvor en række kunstnere stillede fokus på samtidskunstnernes blik på naturen i og omkring Sorø.
Læs og se nogle af de opsatte kunstværker i DN Sorøs nyhedsarkiv ved at trykke på knappen nedenfor.

Scarafone hedder skulpturen, der står i gårdrummet mellem Sorø Kunstmuseum og Sorø Bibliotek. Som udtalen antyder, er titlen italiensk klingende. Scarafone betyder slet og ret ”kakerlak” på italiensk, men er også slang for ”en skidt karl i mafia kredse”. Navnet hentyder til Erik Varmings forkærlighed for italienske ord.

I Danmark findes ca 331 Trigonometriske Stationer på velvalgte høje punkter - Postamenter.

På hver station findes et ca 1 m højt postament af sædvanligvis granit, men kan også være af mursten.
Mange steder står granitstenen inde i det murede og toppen er synlig direkte eller gennem to huller.

Postamentet er solidt placeret i et betonfundament.

På toppen er indstøbt en metalknap, som angiver den nøjagtige position og placering af måleinstrumentet.

I Sorø kommune skulle der findes 3 af disse postamenter, En ved Baunebakke, en på Maglebjerg og en ved Sobjerg Banke.

Læs videre ved at trykke på nedenstående knapper som fører til hjemmesider helliget disse postamenter.

Postamentsten ved Baunebakke ved Sorø Storkro.

Metalplade på postamentstenen på Baunebakken

I Danmark findes der en lang række markerede Fikspunkter, enten GI-punkter eller MV-punkter. GI-punkter er punkter, der etableres af Kort & Matrikelstyrelsen. Der er i alt ca. 22.000 GI-punkter spredt ud over hele landet. De fleste punkter er etableret som fikspunktsblokke, der ofte er placeret i markskel eller på en forhøjning i landskabet – f.eks. gravhøj, bavnehøj el.lign., hvor punkterne kan ligge i fred.

En fikspunktsblok har en dimensioner á 15 cm i længde og bredde. På blokken er placeret en bronzeplade, hvori punktets nummer er indgraveret.

Punktet er placeret i jordoverfladen og har en dybde af 1 m.

Denne fikspunktsblok, med nummeret 22-01-00007, er placeret midt i fortidsmindet Ringdysse på Sejevej, men mange flere kan findes rundt omkring i landskabet.

Rundt omkring på permanente bygninger kan man finde nogle underlige udvækster, som ikke har noget med bygningens konstruktion at gøre. Der kan være tale om nivellementsbolte, som hver især er et højdefikspunkt, som kaldes en bolt. Disse punkter angiver en kote over havet og findes markeret på Valdemar, Geodætisk Instituts kort over Danmarks geografi. Boltene er typisk muret ind i eksisterende bygninger, både private og offentlige bygninger, bl.a. i/på vores kirker. Punktets kote refererer til toppen af knoppen midt på punktet.

En fikspunktsbolt med følgende data:
Fikspunktnummer: 22-12-09027
Kote: 37.966
Afmærkningsbeskrivelse: Bolt. 1.15 m over terræn.
Fra Vestergade 44 i Sorø

Rundt omkring i Sorø kommune er der placeret en lang række mindesten af meget forskellig karakter, mange af dem dog knyttet til 2. verdenskrig og dennes afslutning.

Tag et kig på disse sten, som godt nok ikke er fredet, men som alligevel har en stor og fast plads i miljøet for at mindes personer og begivenheder af betydning.

Mindesten i starten af Fægangen til ære for 5 modstandsfolk som faldt i de sidste dage af 2. verdenskrig.

Læs mere om de 5 modstandsfolk her

Mindesten for de faldne i 2. verdenskrig. Denne befinder sig ved gadekæret i Niløse, men tilsvarende mindesten findes andre steder i kommunen, bl.a. midt i Lynge.

Mindestøtte for Christian Carl Alberti i krydset ved indgangen til Sorø bymidte.

Christian Carl Alberti, (12. maj 1814 på Grauballegaard ved Silkeborg – 18. maj 1890 i København) var en dansk politiker og praktisk jurist, fader til P.A. Alberti og Sophie Alberti.

Fra hans biografi på Wikipedia:
Alberti færdedes, som hans stilling medførte, meget omkr. blandt de sjællandske bønder og var også i reglen villig til at optræde som taler ved politiske møder. Nogen stor oratorisk begavelse var han ikke, og han var heller ikke den mand, som omhyggelig forberedte, hvad han havde at sige. Men derfor var hans taler ingenlunde uden værdi og politisk betydning. Der var noget ægte og ejendommeligt over dem, som sjælden forfejlede sin virkning på tilhørerne.

Han blev fulgt til jorden af mindst et par tusinde sjællandske bønder, og til minde om ham rejstes der et monument lidt uden for Sorø by.

Hvor Ringstedvej, Slagelsevej, Holbækvej og Alléen krydser hinanden i Sorø blev der i 1892 opstillet en mindestøtte. I 1938 blev støtten flyttet til et lille anlæg tæt på Hovedvej A1. I 1959 blev mindestøtten flyttet sydligere væk fra vejen.

Mindestøtten er ikke til minde om Peter Adler Alberti, der svindlede og begik underslæb. Det er hans far C.C. Alberti man har hædret.

I forbindelse med 100 års jubilæet for Lynge Forsamlingshus blev denne store sten rejst ud for Forsamlingshuset, og fik endda indbygget et springvand som springer hele året rundt.

Der er ikke stor tradition i Danmark for at opstille vejkors langs vejene, men i Sorø kommune findes et enkelt markant kors på Sorøvej ved Conradineslyst. Korset er meget solidt og står synligt på diget ved Fugleskov og er fredet som fortidsminde.

Vejkors på diget ved Conradineslyst