Geologien i Sorø Kommune

Stenbestrøninger – Sorøs ”stenskove”
Artiklen er skrevet af Karsten Brunsgaard Rud d. 13. maj 2025. Karsten er i øvrigt  Miljømedarbejder i Sorø Kommune. 

Skovene mellem Lynge Eskilstrup og Sorø gemmer på flere markante stenbestrøninger – områder hvor stenene har fået lov at ligge (mere eller mindre) urørt i jordoverfladen siden istiden. Sådan nogle steder er kun bevaret få steder i Danmark, hvor næsten al jorden på et eller andet tidspunkt har været taget under plov, og hvor bønderne møjsomt har fjernet stenene. Stenbestrøningerne i dette område af Sorø er muligvis de største og kraftigste i Danmark. Vi ved det dog ikke med sikkerhed, da der ikke findes noget samlet register over stenbestrøninger. Sikkert er det dog, at de er væsentlig mere omfangsrige end de fredede stenbestrøninger ved fx Ejby eller Langbjerg i Nationalpark Mols Bjerge.

Nogle steder er stenbestrøningerne særligt kraftige og iøjnefaldende. Kigger man på et kort, kan man se, at de kraftige stenbestrøninger ligger som perler på en snor i et bælte fra Tystrup tunneldalens udmunding i Agernhave, nordpå gennem Topshøj, Nyrup og Horsebøg skovene til Grydebjerg Skov vest for Sorø. De er skabt af en kraftig smeltevandsflod, som har skåret sig vej gennem dødis og moræne på sin strømningsvej nordpå fra Tystrup tunneldal til smeltevandssletten der dengang fandtes i Bromme området.

Stenbestrøningerne er første gang beskrevet af geologen Svend Aage Andersen (SA) i 1924 og 1931. SA er født på Nygård i Lynge Eskilstrup i 1901. Hans arbejde bærer tydeligt præg af et indgående lokalkendskab til Sorøegnens istidslandskab.

De kraftige stenbestrøninger findes karakteristisk på toppen af småbakker, som SA tolkede som ”residualåse”. De markerer på den måde udskylningsrester af det sediment, som aflejredes i smeltevandskanalen. Laget af meterstore sten har fungeret som et beskyttende låg, der modvirkede borterosion af de underliggende sedimenter i den periodevis meget voldsomme smeltevandsstrøm.  

Horsebøg Skov

Stenbestrøningen i Horsebøg skov er særlig kraftig lige syd for jernbanen og er nem at komme til, da den ligger lige ud til skovvejen. Her beklæder de kraftige stenbestrøninger meget karakteristisk nord-sydgående bakkerækker. I området som helhed findes ligeledes mange spredte strøsten, som kan findes i skovbunden mod syd og øst. De røde områder på kortet viser hvor der er stenbestrøning, og det mørkerøde viser hvor stenbestrøningen er særlig kraftig. Øst for og parallelt med skovvejen ses en stenbestrøet skrænt. Det er sandsynligvis en erosionsskrænt, som er skabt hvor smeltevandsstrømmen har skåret sig gennem moræneaflejringer. I Horsebøg nord for banen genfindes stenbestrøningerne i det område, der indesluttes af skovvejen. Her kan stenbestrøningerne ligeledes følges som små nord-sydgående bakkerækker.

Nyrup Skov

I sydøsthjørnet af Nyrup Skov, omkring Hammeren, findes et stort stenbestrøet område. Flere steder kraftig stenbestrøning, for det meste på bakker. Syd for skovvejen findes meget kraftig stenbestrøning på nogle bakker, som ligger i tæt nåletræsbevoksning. De store mosbevoksede sten imellem nåletræer give en ganske særlig stemning af troldeskov. Den nordlige del af det stenbestrøede område afgrænses mod vest af en stejl erosionsskrænt. Fra P-pladsen ud til Parnasvej ved Topshøj skov følges skovvejen ind gennem Topshøj Skov, dernæst til højre i nordlig retning ad Jyderupstien.

Topshøj Skov

I Topshøj Skov findes mange strøsten, som stedvis antager karakter af egentlig stenbestrøning, typisk på bakketoppe. I området er desuden registreret mange fortidsminder i form af forskellige typer stenrøser, dvs. sten som er blevet flyttet i fortiden, enten for at gøre plads til agerbrug eller til fx gravlægninger. Det er derfor et område, hvor der i oldtiden har været en del menneskelig aktivitet, men hvor mange sten dog har fået lov at blive liggende. Man kan følge skovvejen fra P-pladsen ud til Parnasvej, og derfra udforske. Jeg har ikke været gennem Topshøj Skov med en tættekam, men blot markeret på kortet et par steder omkring skovvejen, hvor der er tegn på stenbestrøning.

Agernhave

Omkring en lille bakke i nordenden af Agernhave findes en mindre stenbestrøning, der på bakketoppen er forholdsvis kraftig. Stenbestrøningen nås fra Jyderupstien, hvor man går fra og følger skovbrynet små 200 meter langs en mark, dernæst drejer til venstre og følger skovvejen mod syd. Vejen går ned ad bakke, og giver et fint kig ind mellem de høje træer. Umiddelbart efter vejen drejer til højre mod sydvest langs et stendige, kan man se den stenbestrøede bakke.  

Jyderupstien kan følges til Agernhave fra nord, hvis man kommer fra Topshøj Skov. Langs Jyderupstien fra Topshøjvej til Agernhave kan mange steder se strøsten hist og pist mellem træerne. Man kan også komme til Agernhave fra syd, hvis man parkerer i vejkanten på Skælskørvej overfor Suserupvej, og så følger Jyderupstien ind gennem skoven. Ved Bukkekilde er der ofte pladret, så fornuftigt fodtøj kan anbefales hvis man kommer sydfra.

Grydebjerg Skov

I Grydebjerg kan man finde enkelte stenbestrøninger, men den mest markante er nok på toppen af selve Grydebjerg. De store sten er ret tydelige der, da mountainbike sporet holder bevoksningen nede.

DN Sorø håber med denne artikel at kunne inspirere til ture rundt i vores spændende natur, der er så meget at se og opleve.