På grund af den øgede landevejstrafik, blev der i 1950-erne anlagt en ny vej nord for Krebshusalléen. Og i 1965 blev det besluttet, at det gamle vejstykke med den flotte allé, skulle fredes. Dette er historien om denne unikke perle af et vejstykke, en runding og en af de mest berømte sjællandske landevejskroer.

Udsnit af matrikelkort. På kortet kan man læse, at broen over Tuel Å hed Bolbroen. Kortet er ”forfattet i 1784 og kopieret i 1805”.


Krebshusalléen: Frederik d. V (1723-1766) besluttede i 1761 at der skulle anlæg-ges nye hovedveje i alle landets provinser til ”glæde for agerdyrkerne, handelens og den indre samfærdsels fremme som til bekvemme-lighed for de rejsende”.

Udenrigsminister Bernstorff (1735-1797) forhandlede derfor med Frankrig om at få vejingeniører sendt til Danmark og i 1764 kom vejingeniør Jean Marmillod (1720-1786) til Danmark og blev udnævnt til ”Ober-Wey-Inspekteur”. Den første vej gik fra København til Fredensborg og var færdig i 1776. Herefter begyndte man på strækningen fra Roskilde til København. I 1778 blev der nedsat en vejkommission, der skulle have ”bestyrelsen over det ganske vejvæsen i Danmark”. Der blev givet en række retningslinjer for, hvordan de nye veje skulle anlægges og vedligeholdes. Vejene skulle anlægges i lige linjer så vidt det kunne lade sig gøre. Hovedlandevejene (chausseerne) skulle normalt have en bredde på 20 alen (12,6m). Alle vejene skulle have brede og dybe grøfter ved siderne, således at vandet let kunne komme væk. De broer der skulle bygges skulle alle være af sten og være 12 alen (7,7m) brede. Hvor vejene skulle passere søer og dæmninger, skulle der opsættes et parapet (mur) af kampesten, eller der skulle plantes træer i stedet for trærækværk. Selve arbejdet blev udført af bønderne i de egne, som vejene skulle føres igennem.

I 1779 tog man fat på anlægsarbejdet fra Roskilde til Korsør, og i 1791 var vejen færdig. Ved Krebshuset blev der anlagt en runding. Her blev varer eller post der skulle ind til Sorø By omlade. Resterne af rundingen ses endnu. Langs hovedlandevejene skulle der opstilles milepæle (1 mil = 7,5 km) og de skulle være monumentale. Helmile-pæle skulle være høje statelige obelisker, forsynet med kongens navnetræk og den kongelige krone i højt relief. Halvmilepæle lidt mindre men af samme udseende. De skulle helst være af norsk marmor, men hvis det blev for dyrt, måtte man anvende kampesten.

Sorø By er så heldig at have en af de origi-nale milepæle, en 10-milepæl som står lidt vest for Albertikrydset på nordsiden af landevejen (Slagelsevej).

En ting som også prægede de nye veje var vejtræerne som skulle være højstammede, så ”blæsten kunne bestryge vejen, og der skulle være et rum af 10 alen (6,3m) fra træ til træ. Træerne forhindrede også, at grøfterne blev kørt for nær”.

I 1786 besluttede vejbestyrelsen, at der for hver mil skulle opstilles bomme, og bomhu-se hvor der skulle betales bompenge. Pengene skulle bruges til vedligeholdelse af vejene. Populære blev bommene ikke, men de gled ind i vejbilledet, lige som milepæle og vejtræer. Loven om bompenge på Sjælland blev ophævet i 1854, bortset fra for Københavns Amt hvor bompenge var en stor indtægtskilde. Endnu i 1914 var der et bomhus og bomme ved Vangede.

Omkring 1793 blev reglen om højrekørsel gjort almindelig for alle veje i hele landet.

Som det ses af det viste udsnit af det gamle matrikelkort, blev Krebshusalléen anlagt på en dæmning hen over et sumpet område. Som det ses af kortet, hed broen over Tuel Å tidligere Bolbroen, men nu hedder den Bulbro.

På grund af den øgede landevejstrafik, blev der i 1950-erne anlagt en ny vej nord for Krebshusalléen. Og i 1965 blev det besluttet, at det gamle vejstykke med den flotte allé, skulle fredes.

”Tværprofil af hovedlandevejen mellem Ringsted og Slagelse. Hele vejen er 20 alen bred. I midten er placeret en 9 alen bred stenvej, bygget med to lag svære sten i bunden, hvorover er lagt et tykt lag grus på den franske metode. Uden for stenvejen er vist jordveje og yderst i begge sider 3 fod dybe grøfter”. Tegning på Rigsarkivet.

Krebshuset:  Omkring år 1800 var Krebshuset eller Krebsekroen ved Konge-vejen nær Tuel Å og Bolbroen en af de mest berømte af de sjællandske kroer. Det var nok især på grund af værtinden madam Plambäks dygtighed. Flere af datidens kendte har rost kroen i høje toner for den gode mad og for renligheden. De måske i dag mest kendte er H.C. Andersen og B.S. Ingemann som har gjort ophold på Krebsekroen.

Især om vinteren, var der i forbindelse med rejser mellem København og Korsør brug for overnatning under vejs. H.C. Andersen lader i sit eventyr ”Hvad fatter gør er altid det rigtige” os i et glimt opleve landevejens trængsler og mylder af folk og fæ.

Da jernbanen mellem København og Korsør blev anlagt til 1856, ændrede livet sig i Danmark. Transporten af personer og gods blev billigere. Det betød, at der ikke kom så mange gæster til Krebshuskroen.

Det nuværende stuehus er opført i 1928.

Hele området var den gang ejet af Sorø Kloster og Akademi. Det menes, at den ene akvarel er malet omkring 1790. Bygningerne der ses på akvarellerne svaret meget godt til de bygninger der er indtegnet på de gamle matrikelkort.

Kilde: ”Ad hjulspor og landeveje” af Torben Topsøe-Jensen (1908–1993), 1966 og ”Gamle landevejskroer fra København til Korsør” af Aage Welblund og Arthur G. Hassø, 1946.

Link til DNs fredningsoversigthttp://www.fredninger.dk/fredning/krebshus-alleen/

Læs fredningskendelsen her

---

Torsdag d. 8. juni 2017 blev der afsløret en ny informationstavle på rastepladsen ved Krebshusalléen mellem Sorø og Slaglille. Samme sted er der opstillet en stander med brochurer, der fortæller om alléen – et bevaret stykke chaussé fra 1780’erne. 

Se omtalen af arrangementet på Dansk Vejhistorisk Selskabs hjemmeside: http://www.vejhistorie.dk/links/historiske-veje/veje-i-danmark/ny-informationstavle-ved-krebshusalleen

D
ansk Vejhistorisk Selskabs generelle hjemmeside kan ses her: www.vejhistorie.dk 

Et gammelt foto af Krebshuset
Krebshusalléen og Krebshusgården for enden står meget smuk, dog fremtræder asfalten meget fremmedartet
Krebshusalléen - Rundingen (syd)
Krebshusalléen 30. maj 2016
Krebshusalléen set fra syd, 2. juni 2016
Krebshusalléen set fra nord, 2. juni 2016
Krebshusalléen, den nordlige del, 2. maj 2016
Krebshuset omkring 1800 set fra Rundingen. Akvarel: Stiftelsen Sorø Akademi
Akvarel: Stiftelsen Sorø Akademi