Rolf Lehrmann
Blodstenen vest for Ruds Vedby. 5x5 meter flad sten, 1 meter høj med mindst 52 skålgruber. Sagnet siger at den har været brugt til ofring, hvor blodet løb ned i gruberne.

Blodstenen som inspiration for en kunstner.

Blodstenen og historien bag, har inspireret mange til at digte videre, heriblandt kunstneren Sonja Strange. Sonja blev inviteret af museumsinspektør ved Sorø Kunstmuseum, Mathilde Helnæs, til at lave et værk til udstillingen ’Tilbage til Rødderne’ og i den forbindelse faldt over historierne om kæmpestenene. Sten som er blevet fragtet hertil fra istidens gletsjere og som nu ligger spredt ud over hele landet, som store hukommelsesbanker. Præget af vind og vejr, men også præget af menneskehænder.
Læs og se her, hvad en kunstner fik ud af at arbejde med historien og resultatet, som blev vist på Kunstmuseet i Sorø i perioden 19. maj - 11. september, 2022.

 

Djævlestenen ved Reerslev ligger ganske lidt udenfor Sorø kommune (I Kalundbord kommune), men er et besøg værd. Ligger tæt på Risbjergvej øst for Reerslev Rolf Lehrmann
På Risbjergvej øst for Reerslev (i Kalundborg kommune), lige syd for vejen. Den er ifølge sagnet kastet af en trold, men hvorfor det er en djævlesten vides ikke. Bjergarten er rød og domineres af store veludviklede kalifeldspatkrystaller, der har tydelige spalteflader.
Ligger på åben mark nord for Juliedalsvej ved Kirke Flinterup.
Lig(kiste)stenen er en stor kampesten – en vandreblok fra istiden. Den ligger i en fordybning i skovbunden. Den minder lidt om en ligkiste, deraf navnet. Den ligger i Alsted Skov.
Sengestenen i Nordskoven ved Stenlille. 3 aktive i DN Sorø er med for at vise stenens faktiske størrelse. Rolf Lehrmann
Sengestenen ligger ved Nordskov, og stenen har sit navn efter formen. Formen er dog mere en liggestols end en sengs. Under alle omstændigheder indbyder Sengestenen til afslapning. Det må være ualmindeligt dejligt at ligge på den solopvarmede granit en sommerdag og lytte til skovens fugle