Flomfredningen
Det er meget usædvanligt, at der ligger et større engområde helt tæt på en større provinsby. Men Flommen ved Sorø er et godt eksempel på, at det er lykkedes at bevare et stykke fugtig natur meget tæt på en by, og at området kan udnyttes til indbyggernes rekreative aktiviteter, uden at naturen påvirkes nævneværdigt.Landskabet
Engarealet Flommen var oprindeligt en arm på Sorø Sø. Sorø (Sor-ø) lå tidligere omgivet af vand på næsten alle sider. Men i 1700-tallet og 1800-tallet sænkede man i flere omgange vandstanden i Sorø Sø og inddæmmede til sidst Flommen. Samtidig anlagde man Fægangen, den vej der fører tværs over Flommen. I dag græsses det meste af Flommen af kvæg, så området ikke vokser til og kan bevare sin karakter som eng med enkelte større enligt stående træer. Nogle steder er engen dog vokset kraftigt til med især pil.
Biodiversiteten
Skovområdet omkring Filosofgangen er specielt ved, at skoven har fået lov til at henligge som en slags naturskov i mange år, og skoven rummer mange forskellige slags træer.
Skoven omkring Filosofgangen er kendt for at rumme alle væsentlige danske arter af løvtræer, som trives godt på den frodige jordbund. I skoven findes også flere meget gamle træer.
Pga. den intensive afgræsning af Flommen er det på de fugtige dele lykkedes at få lysåbnet så meget, så mange orkideer nu trives på engene tilsammen med en lang række andre fugtighedskrævende planter.
Overgangen mellem Flommen og Sorø by er et af de steder i Danmark, hvor biodiversiteten er størst. Det skyldes, at mange økosystemer mødes netop der. Sorø By, Sorø Sø, Filosofgangen, Skovridderhaven og Flommen mødes præcis der.
Fra Sorø by kommer alle byens fugle, bl.a. solsortene, skov- og gråspurvene, husskaderne, allikerne, by- og landsvalerne samt mursejlerne.
Fra Sorø Sø høres blishønsenes tikken og de toppede lappedykkeres snerren, mens fjordternene slår et smut fra søen og ind over Flommen. I en årrække har man kunnet høre drosselrørsangerens meget kraftige stemme. Drosselrørsangeren er meget sjælden i Danmark og trives kun, hvor tagrørene bliver høje og kraftige, idet den bruger de høje tagrør som sangpost.
Filosofgangen huser en masse meget gamle træer og er udpeget som habitatsområde på grund af forekomsten af den, også på europæisk plan, meget sjældne bille eremitten. Det betyder tillige, at området huser mange hulrugende fugle (og flagermus), heriblandt den sjældne huldue samt både stor og lille flagspætte. Den lille flagspætte kan høres og ses i det tidlige forår, men forsvinder derefter ud af billedet, men den yngler dog i området de fleste år.
De senere år er rødstjerten kommet tilbage og dens sang høres fra tidlig morgen.
Skovriderhaven var tidligere en tæt, haveagtig skov, og fra sen maj til midt i juni hørtes gulbugens sang fra haven, men nu skal man ud på ’Veddebanen’ for at høre den. Gulbugen er tidligere blevet kaldt bastardnattergal, fordi dens sang kan minde om nattergalens, men tag ikke fejl, den kan også en hel masse selv.
Og fra midt i maj til midt i juni lyder nattergalens sang fra Flommen. Flommen huser hvert år 2-4 par nattergale, som først kappes om at hente hunnerne ned fra himlen – hannerne kommer til ynglestederne ca. en uge før hunnerne. Hunnerne kommer flyvende om natten og bliver lokket af hannernes sang. Derefter synger hannerne for at forsvare deres revir, både overfor hinanden, men også fælles overfor evt. hanner, som ikke har fundet et territorium. Når ungerne er klar til at blive fodret, stopper hannernes sang, nu skal der skaffes føde.
Men også andre fugle ynder Flommen som ynglested, herunder kærsangeren, som kommer fra Afrika om foråret, og bringer sangen med fra mange af fuglene på savannen. Kærsangeren kan efterligne alle mulige andre sangere den har mødt på sin vej, enkelte gange kan den også forsøge at gentage nattergalens sang, dog sjældent med godt udbytte. Og over det hele hører man ofte dobbeltbekkasinens ‘sang’, som frembringes af halefjerene, når fuglen kaster sig igennem luften.
Længere inden i området dukker alle de andre sangere op, såsom bogfinken, munken, sangdroslen, rødhalsen, havesangeren og løv- og gransangeren, og inde ved Sandager Mose findes et meget specielt miljø i og ved den gamle tørvegrav. Fra søen hørtes tidligere den hestevrinskende gråstrubede lappedykker, men nu er grågæssene rykket ind og kan nu ses og høres sammen med de grønne frøer.
Og fra rørene høres rørsangerens spæde toner. Men i træktiden er støjen fra rørene mere larmende, når de op til 10.000 overnattende digesvaler gør klar til at bryde op efter en sikker overnatning. De mange fugle bryder op på en gang, mens de ligeledes overnattende hvide vipstjerter forlader rørene i små grupper mod hver sit verdenshjørne.
Og overalt, sommeren lang, høres gøgenes kukken fra tidlig morgen til sen aften, mens hunnerne leder efter mulighed for at få placeret deres æg i en rede af netop deres værtsart på det rette tidspunkt. Gøgen forlader os allerede i starten af august, men fuglene som sådan forlader aldrig skoven, så der er meget at se og høre hele året.
Kulturhistorie
Sandager Mose/Lille Finland/Runde Mose.
Midt i Sorø Sønderskov lå der tidligere et moseområde kaldet Sandager Mose. I 1942 blev området ryddet for birketræer og så blev er gravet tørv til brug i Sorø Bys kakkelovne. Fra mosen blev tørvesmuldet transporteret med tipvogne til (Bag)Flommen, hvor det blev behandlet og efterfølgende tørret.
Området blev efterfølgende efterladt til naturen og der opstod en næsten cirkelrund sø midt i alle birketræerne, deraf navnet Lille Finland og Runde Mose.
TV2 Øst har lavet et Magasin program med Mads Gudiksen om tørvegravningen i Sorø, med en lang række billeder og småfilm fra tørvegravningen, absolut et program som er værd at se/gense:
https://www.tv2east.dk/det-var-dengang/torvegravning-ved-soro
Filosofgangen, den sti der løber fra Sorø Akademi og nordpå langs hele vestsiden af Flommen, er en sti, som kendes helt tilbage til 1600-tallet. Den gik oprindeligt langs bredden af den arm af Sorø Sø, som blev udtørret, og som blev til engarealet Flommen.
Langs med Filosofgangen løber Møllerenden. Det var i øvrigt Møllerenden som kom først, idet den opstod som en af Middelalderens største ingeniørprojekter i Danmark. Munkene fra Sorø Kloster opdæmmede Pedersborg sø, og de gravede derefter en 1800 m lang rende fra Sorø Sø til Tuel Sø således, at der kunne skabes en strøm, der kunne trække en mølle og måske benyttes til at fjerne nødtørft. Den opgravede jord dannede en dæmning ind mod søen og dannede en sti, som blev til Filosofgangen.
Fægangen blev lavet for at borgerne i Sorø kunne drive deres kvæg på græs øst for byen, efter at de var blevet frataget græsningsrettighederne andre steder.
Skøjteflommen. En kuriøs bestemmelse stammer fra 1882. Den sikrer, at skovrideren (for Stiftelsen Sorø Akademi) skal lede vand ind på den sydlige del af Flommen, inden frosten kommer, for at sikre borgerne i Sorø en skøjtebane!
Banevejsalléen. En absolut væsentlig del af fredningen omfatter det første stykke af alléen fra Sorø By og mod stationen, som er placeret syd for byen. Vejen hedder nu Skælskørvej, men før omlægningen af vejen hed den Banevej, netop fordi den blev etableret for at betjene borgernes adgang til stationen.
Den spændende historie om Banevej, Skælskørvej og deres alléer kan læses ved tryk på knappen nedenfor
I 2017 måtte allétræerne lade livet, idet de var blevet til såkaldte risikotræer for trafikken på Skælskørvej, men gennem et godt samarbejde mellem Sorø Kommune, Fredningsnævnet og DN Sorø lykkedes det via en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål, at få plantet en ny lindeallé med samme afstand mellem træerne som tidligere. Historien kan i øvrigt læses på et informationsskilt opsat ved den oprindelige række allétræer, som fortsat eksisterer, nemlig stykket ved Banevej, som er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi.
Adgangsforhold
Området i sin helhed er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi og er i adgangsmæssig forstand at betragte som en statsskov, dvs. at det er tilladt at færdes i området udenfor indhegningerne på alle tider af døgnet og der må cykles på de mange stier i området.
Et godt udgangspunkt for at besøge området er Filosofgangen, den sti der løber langs hele vestsiden af Flommen. Filosofgangen nås let fra Ingemannsvej, som er en sidevej til den gennemgående gade Rolighed. Der er parkeringsmulighed på Ingemannsvej. Flere veje og stier fører over engen. Især kan det anbefales at følge vejen, der går ud øst for Sorø Kirkegård. Stien passerer det gamle arboret, hvor Stiftelsen Sorø Akademi i starten af 1900-tallet plantede er række nordamerikanske nåletræer, som nu har nået en anseelig højde, og i øvrigt står sammen med en række andre bemærkelsesmæssige træer, som er blevet skænket Akademiet af tidligere elever.
Nogle steder er der opstillet kort, som orienterer om den videre forbindelse til afmærkede stier længere borte fra Sorø og for enden af Ingemannsvej er der en folderkasse, som indeholder et kort over området samt forslag til gode oplevelser i området.
Et andet godt udgangspunkt er Fægangen, den eneste bilvej, der fører over Flommen. Fægangen udgår fra den nordlige del af hovedgaden i Sorø, hvor denne hedder Alléen.
Man kan parkere modsat kolonihaverne på en stor P-plads og herfra gå ad Filosofgangen. Bemærk at man ikke må parkere i selve Fægangen.
Organiserede ture
I 50 år er der hvert år i løbet af maj måned afviklet en Nattergaletur, Danmarks ældste kontinuerligt afholdte nattergaletur. Turen afvikles med start for enden af Ingemannsvej i den tidlige morgenstund (03:30) og starter med at nattergalens sang beundres og beskrives. Der har gennem alle årene været 3-4 nattergale, som har sunget på Flommen. Turen fortsætter ind til Runde Mose og deltagerne returnerer til udgangspunktet efter at have nydt fuglenes opvågnen og solopgangen kl. 06:00. Se mere i dagspressen.
En fotorundtur på Flommen (131 billeder) kan ses her: https://photos.app.goo.gl/hEfDnKv8aMRu4VvD7
DN Sorø sørger for vedligeholdelse af sporene i Sorø Sønderskov i og omkring Flomfredningen. Tryk på knappen nedenfor for at læse mere.
Som en del af Stiftelsen Sorø Akademis skove findes der en folder om Akademihaven og Stenbøg Skov (inkl. Flommen), se folderen her.
Fredningen
I 1976 bad Danmarks Naturfredningsforening om, at der blev rejst fredningssag for Flommen og nogle tilstødende skovarealer, i alt 127 ha. En del af skovene havde henligget som fredskov siden 1952. Fredningen blev gennemført i 1977 og sikrer, at Flommen bevarer sin karakter af åbent engområde, og at der ikke foretages ændringer i terræn og vandstand. Fredningen giver også mulighed for at der kan laves landskabspleje for at sikre en ønsket naturtilstand.
Ejeren af hele området, som er Stiftelsen Sorø Akademi, ønskede i modsætning til Sorø Kommune og Vestsjællands Amt fredningen gennemført og ønskede ikke erstatning. De offentlige myndigheder mente, at Stiftelsen Sorø Akademi kunne sammenlignes med en offentlig myndighed, og at området og de nærliggende arealer i forvejen var sikret som fredskov. Men det var ikke noget tilstrækkeligt argument i denne sag, især da Kommunen allerede arbejdede med etablering af en omfartsvej øst om Sorø By. Sidenhen har der fra flere sider været arbejdet med idéer om at inddrage større eller mindre dele af fredningen til andre formål, herunder etablering af en P-plads til et evt. kunstmuseum ved Sorø Sø og en mindre omfartsvej, disse planer er dog foreløbigt blevet i støbeskeen og opbakningen til fredningen var tydelig, da Dansk Folkeparti (DF) i starten af 2019 forsøgte med et folketingsforslag om at DN skulle fratages rettigheden til selvstændigt at kunne foreslå fredninger. Efter kraftig folkelig reaktion blev forslaget stoppet, da det alene var DF som bakkede op.
De omhandlede fredningskendelser kan ses her:
