Alléen på Skælskørvej/Banevej
Alléerne i og omkring Sorø By er en væsentlig del af indtrykket af byen, og 4 af disse alléer er da også fredet, dvs. at de skal bevares som landskabselement.Nedenfor fortælles historien om en af disse alléer, nemlig alléen på Skælskørvej/Banevej mellem Sorø By og Jernbanestationen. Alléen blev i foråret 2017 fornyet gennem en total genplantning af lindetræer.
Historien er sammenstykke af Lokalhistorisk Arkiv i Sorø, suppleret med tekst fra DN Sorø.
Af Banevejens historie
I disse år er det 150 år siden Sorø by fik forbindelse med landsbyerne og egnen syd for Sorø sø.
Først i 1857 blev jernbanevejens dæmning og vejforbindelserne mod syd over Frederiksberg færdige lige til nedkørslen til Frederikskilde til den ene side og til Bøgesnarehuset ved hjørnet af Alstedskoven til den anden side. Tidligere gik vejene fra Lynge til Sorø øst om søen, gennem skoven og ud til store Ladegaard. Det var jo praktisk for at kunne komme til hoveriarbejde der. Vejen vest om gik over Horsebøg og førte enten til Sorø eller Slagelse.
Anlæggelsen af ”Jærnbanevejen” gav anledning til store vejanlægsarbejder (kilde 2, 1999 side 19).
I årene 1853-55 anlagdes Banevejen, forbindelsen mellem Sorø by og jernbanestationen på Roskilde-Korsør-banen. Vejen beplantedes med en allé af lindetræer, en smuk indgang til byen.
Hvor skal Jernbanegaarden ligge
Da loven om den vestsjællandske jernbane kom den 27. feb.1852 gav den anledning til skriverier mellem byen, amtet, kultusministeriet, indenrigsministeriet og Sorø Akademi, idet byen protesterede over den planlagte beliggenhed af en station. Det engelske selskab Fox Henderson & Co. Skulle stå for projekteringen og byggeriet, og dette selskab ønskede banen anlagt syd om Sorø. Nicolai Trautner fortæller, at selskabet hårdt trængt irriteret spurgte, hvor man ønskede stationen anlagt. Denne pegede på et sted nær det nuværende Albertikryds. Et senere forslag blev ved Store Ladegaard.
Et nyt forslag fra byen var på amtsrådets møde 10.6. 1852, punkt 18:
Sorø Communalbestyrelse andrager paa, at Amtsraadet i Anledning af Jernbanens mulige Anlæggelse Syd for Sorø Sø, vilde bidrage til, at Banegaarden kunde blive lagt ved den sydøstligste Ende af Sorø Sø, og ikke ved Store Ladegaard, og at det navnligen maatte foranlediges undersøgt, om en Vej kunde lægges fra Sorø By Øst for Søen over Flommen, og med hvilken Bekostning dette Arbejde kunde blive udført - Citat fra kilde 3
Amtsrådet var ganske enigt i det fordelagtige for Sorø by og Landdistriktet, at banegården blev lagt på det påtænkte sted, og ”Amtsrådet er tillige betænkt på da at sætte Sorø-Skelskør Vejen i Forbindelse med Banegården på Vilkår, at Byen bekoster Anlægget af Vejen over Sorø Sø” (kilde 3, side 273).
Derpå fik banen den kendte linjeføring. Man anlagde så vejen over Flommen langs kanten af søen. Arbejdet over søen blev betalt af Akademiet og Sorø kommune.
Den ny vej over søen finansieres.
Den 28. jan. 1853 afholdtes et borgermøde om emnet: ”Anlæggelse af en Vei fra Sorø Bye til det Sted paa Lynge Mark hvor Jernbanelinien vil falde til Forbindelse med Jernbanen fra Roskilde, som agtes forlænget til Korsøer”. Man havde forlods anmodet det kongelige ingeniørkorps, som stod for banelinjen om at lave et overslag over udgifterne til et evt. vejanlæg over søen. Overslaget kom til at lyde på 10.217 rigsdaler (rdl.).
Byen havde fået mark nr. 4 fra Store Ladegård i arvefæste fra 1.1.1839 til græsning for byens køer. På borgermødet forelå et forslag om at bortforpagte denne jord i 10 lodder af 7½ tdl. på 28, 30 eller flere år. Auktionen blev holdt den 31. jan. 1853. Afgiften kunne indbringe 990 rdl. 48sk., som skulle forrente et lån på 10.000 rdl. som man ville optage. Lånet blev godkendt af indenrigsministeriet, jf. kommunalbestyrelsens møde 5.4.1853.
Omtalen af ovennævnte auktion ses ikke i de følgende møder, men der afholdtes en ny auktion den 7. 10. 1853, hvor jorden deles i 8 lodder og her nævnes, hvem der fik jorderne: fragtmand Niels Larsen, 2 lodder, Ivar Rasmussen, 1 lod, glarmester Jørgensen, 3 lodder og murermester Fobian, 2 lodder.
Akademiet støtter projektet
På mødet 14.2.1853 får man en idé: At sende et andragende til kultusministeriet om at lade Akademiet komme byen til hjælp med 5000 rdl. Akademiet blev bedt om at deltage i finansieringen af vejen over søen, idet man anførte, at Akademiet, som godsejer, måtte have en vis forpligtigelse til at deltage. Man glemte, at Akademiet netop i disse år solgte ud af sine forpligtigelser som godsejer, idet landsbyernes gårde i disse år solgtes til fri ejendom/selvejendom eller i arvefæste. Akademiet bidrog alligevel med 5000 rdl.
Den 29. aug. meddeler godsinspektør justitsråd Povelsen, at Sorø Akademi har ”bevilget et bidrag af 5000 rdl. til udgifterne ved en vej over Sorø Sø”.
I følge Soransk tidsskrift 1. hefte 1865 skrives, at kultusministeriet i disse år driver rovdrift på Akademiets midler - i så høj grad, at der i regnskabsåret 1858/59 var en underbalance.
På kommunalbestyrelsesmødet den 23. maj 1853 læses: Til anlægget af en forbindelsesvej mellem Sorø købstad og den med samme påtænkte jernbanegård har man under dags dato anmodet ingeniørkompagniet om at foranstalte bemeldte vejanlæg.
Samme dag anmoder man Sorø Amt om at ”Kommunen måtte erholde et lån af 5000 rdl. mod Pantret i 75 tdl., som Byen har i Arvefæste af Sorø Store Ladegårds Jorder”. Lånet søges fra Sorø Akademis kasse.
Vejene til Skælskør og Næstved
På grund af jernbanegårdens beliggenhed i forhold til Sorø købstad forpligtede ”Fox og Henderson” sig til at reservere 10.000 rdl. til den danske statskasse til etablering af en forbindelse til Sorø købstad.
Amtet forhandler med indenrigsministeriet om at lave tilslutningsveje fra den nye banegård til Skelskørvejen ved Frederikskilde og til Næstvedvejen ved Alsted. Af amtsrådsforhandlingerne den 19.07.1852 ses, at man ikke er meget begejstret:
Jernbanekomiteen har tillagt Nestved Veiens directe Forbindelse med Sorø Banegaard en alt for vigtig Vægt, men man erkjendte det dog for saa vigtig for det Almindelige, at Banegaarden kommer til at ligge paa det antydede Sted ved Sorø Sø, at man, naar det gjordes til en absolut Betingelse for Banegaardens Anlæggelse paa det nævnte Sted ikke vilde vægre sig ved at bringe Nestved Veien i directe Forbindelse med denne Banegaard, saafremt den omhandlede Forbindelse imellem Sorø By og Banegaard ved andre Midler bliver bragt tilveie”.
Aar 1853 den 14de Juli blev der …afholdt et Aastedsmøde af Amtsraadet angaaende hvilken Veilinier der kunde være at vælge, for at bringe de mindre Landeveie, som føre fra Skelskør og Nestved, paa den bedste og nærmeste Maade i Forbindelse med Sorø Stations Banegaard. …Efter i Lundsgaard at have overveiet Sagen i sin Almindelighed efter Kortene og den af Veiinspekteuren ligeledes fremlagte Deduction af Sagen, tog man saa vidt fornødent Linierne paa Marken i Øjesyn. Angaaende Veien til Skelskør, da var man enig om, at den gamle Landevei også herefter skulde følges indtil op over Bierringhus Bakke.
Hvad angaaer Veien til Nestved, for hvilken tvende forskjellige Linier vare afsatte, vare alle Vedkommende enige om.... at den gamle Landevei burde følges fra Næsby-Bro til Udgangen af Haulebergskoven, og at den derfra fulgte.... en lige linie til Banegaardspladsen
Senere kan man følge, hvordan nogle klager f.eks. over ekspropriationen, over tabt afgrøde, over et flyttet stengærde eller ændrede adgangsforhold osv. Nogle får noget ud af at klage.
Dæmningsbyggeriet
Jordarbejdet udbydes i licitation den 3.juni 1853 til afholdelse 8. juni. I bekendtgørelsen i Sorø Avis står, at den afholdes på Rådstuen, men ifølge Soranerbladet afholdes den i Ridehuset.
I Soranerbladet, årgang 25, kan man finde uddrag af breve fra Frederik Wagner til hans hjem i året 1853. Heri kan findes et par løsrevne bemærkninger om dæmningsbyggeriet. Det kan dog indimellem være vanskeligt at skelne mellem dæmningsbyggeriet over søen, bygningen af vejen til stationen og bygningen af Vestbanen.
9.juni: ”I går var her i vor gymnastiktime Licitation i Ridehuset over vejen til Jernbanen, en Mand ved Navn Kehler (Kähler) overtog Jordarbejdet for 8000 rdl., han har allerede begyndt i dag”.
Af Rådstuens papirer ses fra uge til uge, hvor mange og hvem der arbejder på dæmningen hos Kähler. Den første uge er der 32. Ellers svinger tallene lidt. De fleste af arbejderne er fra de omliggende landsbyer: Pedersborg, Slaglille, Fjenneslev, Ebberup, Lynge, Topshøj osv., mens nogle få kommer langvejs fra.
14.juni: ”Man har begyndt på vejen og oprejst en hestestald til 24 heste, men Quist siger, den duer ikke. Kähler har selv ladet sig et hus rejse, for at have stadig tilsyn med arbejdet”.
8.juli: ”Veien er kommet over den ene Del af Søen og det er morsomt se dem grave Jorden op på Lillemark”. Lillemark er området mellem Ingemannsvej og Fægangen.
11. september: ”Jernbanen på den anden side af Søen mangler nu kun Skinner. På vejen over Søen bliver der nu kørt med store Mergelkasser på Træskinner”.
4.dec.: ”Allerede i søndags var den Deel af Søen mellem Flommen og de nye vej tilfrosset og Isen flere Tommer tyk”.
”Vejens etablering var ikke uden problemer, da området var ret sumpet. Man sagde, ”der var bundløst”, og der blev lagt ris ned for at skabe en bund. Risene blev skåret af friske træer. Det gav anledning til, at de voksede op langs siderne af vejen og måtte ofte klippes for oversigtens skyld”, hvilket stadig sker. (kilde 2, 1999 side 19).
Jordarbejdet må være blevet delvist færdigt først i august, for
”Fredagen den 26de August førstkommende bliver ved Sorøe Academies Hovedbygning uden for Klosterporten ved offentlig Auktion bortsolgt: 22 Stkr. Arbeidsheste, 12 Stkr. Store jernakslede Mergelkasser, 11 Par nye Seler til Heste, Senge, Sengeklæder, Linned, Stole, Borde, et 8-Dages Stueuhr, Speile, Kobber, Porcellain og Glas m.m. Auktionen begynder om Formiddagen Kl. 9.
Sorøe den 11. August 1853. Leuning”. Der arbejdes dog stadig på vejen efter denne dato. Den 5.9 er der 19 mand, den 17.9 er der 28 og helt til 7.11 er der 15.
Gåseøerne
Soranerbladet 1962 s.48 skriver: I 1854 anlagdes banevejen, forbindelsen mellem Sorø og jernbanestationen. Den beplantedes med en allé af lindetræer, en smuk indgang til byen. Nutidens nivellerende tendenser og rædsel for træer har medført slemme indgreb, og man har nu fældet trærækken i den ene side (den mod søen).
Svinget på banevejen er fremkommet ved , at der ude på Flommen lå to såkaldte gåseøer og her på den vestligste fik man fast grund under fødderne, da Banevejen anlagdes. Derfor svinget. (På Gåseøerne havde abbederne gåseopdræt og på den ene ø et ”sommerhus”).
Priorgade
Vejen kom til at gå fra Boldhusgade over Priorvænget og til den østligste af gåseøerne for at få mest muligt fast underlag. Her lavedes et knæk på vejen, og herfra fortsatte vejen lige mod den nye station.
Priorvænget blev således delt i en lille trekant ved museet (først bygget 1901) og et større stykke, hvoraf 10 parceller (kilde 9), blev solgt i 1855/56 og derefter indlemmet i Sorø by (kilde 2 og 9), mens det tidligere havde været Akademiets ejendom (abbedens og senere spiseværtens urtehave). Resten af det sydøst for Priorgaden beliggende stykke ”beholdt Academiet til Frugthave for dettes Økonom” (kilde 10). Oluf Olsen skriver: Den nye vej herover fik navnet Priorgade. Vængets nordgrænse var Rolighedsstrædet, østgrænsen var Fiskerstien (Ingemannsvej), sydgrænsen var Filosofgangen og mod vest var grænsen oprindelig kirkegården, senere Danneskjolds Alle plantet ca. 1780). Den mod vest afskårne del fik navnet systemhaven. Indtil salget havde vænget været udlejet til græsning”.
De nye huse i Priorgade blev bygget i senklassicisme eller den nye historistiske stil og fik små haver foran, (se f.eks. Sorø Postkort side 88 og 89), men disse haver er senere inddraget til vej. Med åbningen af den nye idylliske vej blev også Filosofgangen åbnet for byens borgere.
Steen Jensen skriver i ”Jul i Sorø” 1998 side 6 med henvisning til Sorø Avis 27.11.1861: ”Tidligere blev der holdt strengt over at denne (1. Filosofgang) saavel som 2den Filosofgang fra 1.Nov. – 1ste April ikke blev befaret af ridende og kørende med undtagelse af Kaner”. Dog kunne man stadig få en særlig tilladelse. Filosofgangen blev åbnet for alle omkring 1850.
”Borgmesterens Øjne”
Poul Lorenzen skriver (kilde 6, 1978 nr.5): ”Gemzøes Foto af Banevejen i Soranerbladets Aprilnummer er fremragende. Ser man nøje til, kan man skimte 2 små Lygter paa Træerne til venstre i Svinget: Borgmesterens Øjne. Nu er der elektrisk lys på Banevejen, og lygterne er fjernet, men endnu ser man Mærker på et par af træerne efter lygternes fastgørelse. Hvorfor lod man dog ikke de gamle Lygter sidde? De repræsenterede et lille Stykke Sorøhistorie.
Hvorfor kaldes de Lygter ”Borgmesterens Øjne”. I min Sorøtid, Student 1905, vidste alle det, men ved at spørge mig for, har jer erfaret, at det er gaaet i Glemsel.
Banevejen var oprindelig helt mørk, og en bælgmørk Aften gik Borgmesteren sin ensomme Gang fra Stationen til Byen. I Svinget gik han gik lige ud og endte i Vand og Mudder i Flommen, hvorefter han lod opsætte de to Lygter paa det farlige Sted”.
Hvilken borgmester?
- Schærff skriver i ”Jul i Sorø” 1960 side 18: ”Det var for øvrigt borgmester H. F. Jørgensen (1864-1882), der lod opsætte de to lygter i knækket. Det er en skam. at dette gamle minde er blevet fjernet”.
Det er dog nok snarere hans efterfølger Mogens Johansen Trautner, der lod dem opsætte, men det kan godt være, at det var H. F. Jørgensen, der gik i vandet. H. F. Jørgensen gik af som borgmester i 1882.
Bl.a. på flere møder i byrådet i 1883 forhandledes om indlemmelse af nogle af Strædets (Alleens) bebyggede grunde i Sorø by. Endvidere fra byrådets møde 1883, den 30.august, punkt 9: ”Formanden foreslog at opstille 2 Lygter på Banevejen ved Omdrejningen, evt. mod at inddrage 2 Lygter i Strædet. Det vedtoges at inddrage de 3 lygter i Sorø Stræde, der staar uden for den Grænse Kjøbstaden vil faa, naar den under 31. maj d. A. sidst forhandlede indlemmelse af forskellige Grunde ved Strædet bliver approberet og dermed at anbringe 2 lygter paa Banegaardsvejen efter….dog at lygterne først skulle tilbydes Distriktsraadet”.
Senere vedtoges det at lade lygterne blive og opsætte to nye lygter i svinget. Lygterne må således være opsat i Mogens Trautners borgmestertid.
Gadebelysningen i Sorø
Sorø by anskaffede gadebelysning i 1844, 15 tranlygter til det, der dengang var byen (kilde 3, side 158). I 1869 anskaffedes yderligere lygter, så man i alt havde 34, nu med petroleum som brændstof. I Sorø Byråds forhandlinger d. 28.juni læses: Det vedtoges at modtage Købmand Grølsteds tilbud på 13 øre pr. pund, i alt 3000 pund petroleum. I 1903 fik man gasoplysning og i 1919 el-oplysning, også på Banevej.
Gustav Kähler
Gustav Kähler blev født i 1828 på Bjernedegaard, hvor faderen var proprietær Joachim Kähler. Gustav Kähler gik på Sorø Akademi, men gik ud uden at tage eksamen. Han lærte landvæsen, købte et teglværk i Korsør i 1855 (som hans søn senere videreførte) og var den første i Danmark, der brugte ringovn. Han forpagtede et jernstøberi i Korsør i 1859, byggede for egen regning et gasværk i Korsør i 1864, tog til København i 1872, indtrådte i firmaet V. Petersen og Frimodt i 1869, blev senere chef og omdannede firmaet til et aktieselskab. Han spillede en desuden en betydelig rolle i dannelsen af F. L. Smidth & Co.
Det var også ham, der byggede Banevejen over Sorø Sø. På tidligere kort ses navnet Kählers Park – et lille anlæg mellem den nye vej og Flomstien med en sti (i senere tider kaldt kærlighedsstien) gennem området og et vandhul nærmest vejen, et eldorado for frøer (dengang). I dag er det vanskeligt at forestille sig et nydeligt anlæg i sumpen øst for vejen. Gustav Kähler døde i 1913, 85 år gammel. Også hans søn, Valdemar, var en dygtig iværksætter.
En mini-biografi over Gustav Kähler findes her
Naturen i alléen på Flommen og i Kählers park
I Soranerbladet oktober og november 1925 skriver lektor Chr. Lauritzen om fuglelivet på Flommen omkring 1875.
Storken spadserer på Flommen”, ”Storken gaar ved Kählers park”, lød råbene. ”Kählers Park er den af Banevejen afskaarne del af Sorø Sø, som nu næsten er ganske tør og om hvilken Skovriderens Kærlighedsstier snor sig saa romantisk og adskiller fra Flommen
Den afskårne del af søen var fuld af løvfrøer, og den kunne således også tiltrække storke, indtil søen groede til. I øvrigt fortælles i artiklen om et særdeles rigt og varieret fugleliv, som vi slet ikke kan forestille os i dag.
Flommen har formodentlig haft ynglende nattergale så lang tid der har været mulighed derfor, og Danmarks ældste kontinuerligt afholdte fugletur er siden 1960-erne hver år blevet gennemført med udgangspunkt for enden af Ingemannsvej. De første mange år var det lektor Halfdan G. Beck som kyndigt fortalte om nattergalen og de mange andre ynglefugle, som findes i området, og siden 1990-erne er turen så overtaget af Rolf Lehrmann.
Selve alléen rummede inden fældningen i 2017 en række meget spændende lavarter, hvilket blev resultatet af en undersøgelse foretaget i 1998. Forekomsten skyldes at alléen stod lyseksponeret, fugtig og at barken på træerne var næringsrig p.g.a. af hård beskæring af træerne gennem mange år. Desværre var træerne hårdt angrebet af kulsvamp, som gjorde, at de udgjorde en fare for trafikken, men forhåbentlig er der mulighed for at nogle af laverne har overlevet på de resterende træer på Stiftelsens område.
For de ænder, som har deres rede på Flommen, udgør Skælskørvej en meget farefuld passage mod Sorø Sø. I et forsøg på at hjælpe ændernes passage opsatte Sorø Kommune et skilt i begge ender af vejen, som viser en andemor med ællinger. Desværre blev skiltet tit og ofte pillet ned af samlere eller lignende.
Banevejen skal udvides
Soranerbladet 1959:
Efter ødelæggelsen af Kongebro-alleen (1957) og efter påbegyndelsen af Reitzensteins –alle do. (ødelæggelse) kommer turen til det tredje skønne indgangspunkt til Sorø: Banevejen. En udvidelse af Sorøs sydlige indkørsel tiltrænges, og fredningsnævnet trådte derfor sammen den 3. september (1959) for at træffe afgørelse om naturfredningsmyndighedernes stilling til planerne om at rydde alleen”. Dommen faldt den 24. september og lød således: ”Da det efter det oplyste må antages, at en forsvarlig ombygning af vejen ikke vil kunne ske med bibeholdelse af alleen, og da det må antages, at der gennem det påtænkte vejprojekt vil kunne skabes nye skønhedsværdier – jævnfør den nylig gennemførte regulering af hovedvej 1 ved Kongebroen i Sorø (1957) – ses der ikke tilstrækkelig anledning til for fredningsnævnet at rejse fredningssag til hindring af det påtænkte vejprojekt gennem bevaring af alleen. Det forudsættes herved, at alle træer i videst muligt omfang efter amtsrådets skøn under hensyntagen til vejprojektets forsvarlige gennemførelse bevares.
Sagen drejer sig om landevejsalleen på strækningen fra Priorgade til ”Borgmesterens øjne”, 350 meter.
Sagen blev indanket for overfredningsnævnet. Kendelsen forelå 16.maj. Kendelsen ses her.
Af hensyn til bevarelsen af et smukt landskabsbillede må alleen ikke fældes.
Byrådet reagerede skarpt på kendelsen.
En ny tids regulering
I 1964 skriver Soranerbladet:
Det skarpe sving ved Borgmesterens øje rettes ud til en mere blød kurve, der skal anlægges cykelsti og fortove i vejens vestside, så det er blevet nødvendigt at tage en bid af den lave og sumpede del af Akademihaven og fylde den op – og man fortsætter helt op til museet, hvor Priorvej begynder. Her skal kørebanen udvides med godt 2 meter og cykelstien videreføres. I den anledning har overfredningsnævnet givet tilladelse til at fælde 4 træer på Banevej af hensyn til oversigten fra Filosofgangens og Akademiets udkørsel her.
Så kommer vi til ”Sibberns Hjørne” overfor Klosterporten: Tobakshandlerens ejendom vil blive skåret af i godt 7 meters dybde, så bilerne lettere vil kunne svinge”.
Byens smukkeste indfaldsvej
Sjællands Tidende viser 21.10.1963 i en skitse den nye banevejs forløb, hvor cykel- og gangstier lægges uden for alleen. Her står bl.a. at der laves 3 m brede rabatter til ære for overfredningsnævnet.
Den ny Banevej blev færdig i efteråret 1964 og blev modtaget positivt. Den syd fra kommende trafik sikredes et større kig over mod Ingemanns ø og Akademiet samtidig med, at de ikke motoriserede henvistes til nyanlagte cykle- og gangstier med bænke og nyopsat belysning. ”Jul i Sorø” skriver, at ”Banevejen absolut er byens smukkeste indfaldsvej”
Det var ikke blot selve Banevejen langs søen, der blev omdannet. Vejen fik endnu et knæk og blev ført videre sydpå i den nu kendte linjeføring i 1950-erne i flere etaper. Samtidig byggedes en viadukt til jernbanesporene og ved stationen gravedes en tunnel under banen for fodgængere. Disse to arbejder medførte, at man kunne lukke overkørslen (forlængelsen ind over jernbanesporene), hvor der med tiden var sket en del uheld. Den 2. maj 1955 blev bommene rullet ned for sidste gang og overskæringen nedlagt og færdslen blev flyttet til den nye vej – Skelskørvej. Fodgængertunnellen blev taget i brug lige før jul 1955. Den gamle Skelskørvej syd for banen fik senere navnet Frederiksbergvej.
Sorøs smukke indkørsler
Sorø havde, som mange andre byer, mange alléer. Alleerne var en hjælp til trafikken i en tid uden gadebelysning og til skygge for fodgængerne, som var de fleste.
Sorø Postkort giver gode eksempler på dette, f.eks. Banevejen side 89, Reitzensteins Alle (bemærk grøften og gangstien) (side 91), Ringstedvej (side 95), Slagelsevej, oprindelig kaldet Slagelse Landevej (side 96), oprindelig med grøft i begge side og gangbrædder. Træerne på Slagelsevej fra Albertikrydset til Kongebroen blev fældet i 1954, da man havde brug for pladsen til at anlægge en cyklesti. Kongebroen blev i 1840-erne lavet om til en dæmning, brolagt og med træer i begge sider. Disse faldt med udvidelsen af broen i 1957, idet man dog oprindelig forsøgte at bevare de ene trærække (side 97-98). Også Holbækvej havde træer. Disse faldt ”for fremskridtet” i 1937. Langs med Reitzensteins Alle var der en trærække langs gadens vestside. Også disse faldt af hensyn til trafikken - i 1955. I 1958 faldt trærækken på Banevejs østside mellem søen og stationen, og i 1962 træerne ved Banevej ud mod søen – hele rækken hen til ”Borgmesterens Øjne”.
I 1960 blev 350 meter af alléen fra Priorgade til ”Borgmesterens øje” fredet på grund af dens historiske og kulturelle værdi. I 1962 blev træerne ud mod søen fra Borgmesterens øje til Banevej fældet.
Arbejderne med vejen medførte, at allétræerne blev svækket. Over en årrække blev træerne stadig svagere, og træer blev fjernet enkeltvis når de var svækket og udgjorde en fare for trafikken. I 2017 måtte de resterende træer fældes og med en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, blev der plantet en ny lindeallé.
I 2017 findes der fortsat et stykke tilbage af alléen, nemlig et stykke som er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi og som foreløbig får lov til at stå, mens den resterende allé gror op.
Sorø har stadig alleer og bevarer dem bedst muligt. Endvidere er den gamle hovedvej i dag blevet til en smuk indkørsel til byen både fra øst og fra vest.
Kilder/Litteratur:
- Referater fra Sorø Byråd 1852-56 samt 1883 og 1884
- Jul i Sorø 1960, 1964, 1968, 1987, 1998, 1999, 2001
- La Cour: Sorø Bys historie
- Sorø Postkort 1885-1970
- Sorø I billeder gennem 350 år
- Soranerbladet, mange årgange
- Sjællands tidende 21.10.1963
- Dagbladet
- Meddelelser angaaende Sorø Akademi 1849-1856 side 205-207
- Oluf Olsens efterladte papirer
- Sorø Amtsrådsforhandlinger
- Sorø Byrådsforhandlinger. Landsarkivet
- Link til Flomfredningen, som alléen er en del af, se her
- Link til afgørelsen om fældning af træerne i alléen fra 1960/1962, se her
