Spøjsløg

I 1997 flyttede jeg til Sorø til et hus med have. Et af de første år opdagede jeg en løgplante, jeg ikke havde set før. En kollega, der er botaniker, fortalte mig, at den kaldtes spøjsløg. Jeg syntes det var interessant og passede på løget, der hurtigt blev til flere. Det har jeg fortrudt lige siden. Planten bredte sig, og jeg fik mit hyr med at bekæmpe den, da den dukker op alle vegne. Nu er den mest i hækken, og der må den så være, her kan man ikke komme med et hakkejern.

Man kan møde planten mange steder i Sorø By, f.eks. hvis man går tur langs Tuel Sø og gennem kolonihaverne ved Apotekervej. I skoven langs Tuel Sø har den bredt sig på skrænterne ved kolonihaverne og flere steder rundt i skovbunden. I skovbunden blomstrer den ved siden af anemonerne, som har svært ved at kæmpe mod det aggressive løg.

Hele planten kan spises, men det er næppe en mulighed ligefrem at bekæmpe planten ved at spise den væk. Blomsterstænglen, som er trekantet i tværsnit, ligesom ramsløgs, smager sødt og dejligt. Bladene, som er aflange, ca. 2 cm brede, med en kraftig midtlinie, smager stærkt af løg. Anvend den evt. ligesom forårsløg, eller lav en pesto af blade og stængler, og pynt med de fine blomsterstande, der har små yngleløg og hvide blomster på egen stilk. Spøjsløg gør ligesom etageløg, dvs. kommer med blomster i flere etager, der er set blomster i op til tre etager. 

Planten blomstrer i april-maj. Bladene visner forholdsvis hurtigt efter blomstringen, hvorefter stænglen lægger sig hen ad jorden, og yngleløgene kan drysse af og spire til nye planter i lidt afstand fra moderplanten.

Vibeke Beltoft