Hasselmusen er ikke en mus, men en syvsover. Lidt afhængig af vejret sover den om vinteren fra oktober-november til april-maj. Den finder ly under rødder og kvasbunker, men er også fundet i hasselmuskasser 150 cm over jorden.
Om sommeren laver den kunstfærdigt flettede og kugleformede reder i træer i områder med hasselmusvenlig vegetation, hvis ikke den flytter ind i en kasse.

Følg hasselmusens liv i denne lille video, som ligger på YouTube, optaget og redigeret af videofotograf Kim Simonsen, medlem af hasselmusgruppen i DN Sorø: https://youtu.be/ttP0t4bN6Fo

Hasselmusen er temmelig sjælden i Danmark og findes kun nogle få steder på Midt- og Sydsjælland, på Sydfyn og i Sønderjylland. I øvrigt er den sjælden i Europa.

DN Sorøs meget aktive hasselmusgruppe har opsat omkring 250 kasser til Hasselmusen i skovene i den sydvestlige del af Sorø Kommune og har netop (november 2015)  udarbejdet sin årlige rapport efter at gruppen tilså kasserne i løbet af september 2015.
En stor tak skal lyde til Stiftelsen, Erik Schulz fra Nyrup Skov og lodsejere langs Rødengvej, Parnasvej og Lundhøjvej for velvillig deltagelse.

Følg hasselmusgruppens arbejde med forårsrengøring af kasserne i denne lille video, som ligger på YouTube. Videoen er  optaget og redigeret af videofotograf Kim Simonsen, medlem af arbejdsgruppen: https://youtu.be/MWymgRkGPD4

Hasselmusgruppen  havde i foråret 2021 besøg af TV2 Øst, som fulgte arbejdet med at forårsrengøre kasserne før ynglesæsonen. Det kom der denne fine reportage ud af:
https://www.tv2east.dk/ud-i-naturen/ud-i-naturen-hasselmusen

Konklusionen i rapporten på baggrund af egne og Naturstyrelsens data er at Hasselmusen er udbredt i den sydvestlige del af Sorø Kommune, som dermed er et kerneområde for arten i Danmark.

Hasselmusgruppens rapport for 2015 kan ses her.

Hasselmusgruppens rapport for 2016 kan ses her.

Hasselmusgruppens rapport for 2017 kan ses her.

Hasselmusgruppens rapport for 2024 kan ses her.

Hvis du vil vide mere om Hasselmusen, så læs på Fugle og Natur: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=910

Kim Simonsen, DN Sorø har optaget, klippet og udgivet en video med en optagelse af Hasselmus i og ved hasselmuskasse i Sorø Kommune, se her.

Det er meget svært at sige, om bestanden klarer sig, om den vokser, eller om den er en sidste rest, altså illustrerer det begreb, der hedder ”forsinket uddøen”, som angiver, at efterhånden som antallet af levesteder indskrænkes, vil en art falde i antal i et forsinket tempo.
Dette kan kun afgøres ved fortsatte og udvidede undersøgelser.

DN har i efteråret 2020 søsat en kampagne med titlen 'Støt truede dyr i Danmark', herunder hasselmusen.
Specifikt om hasselmusen kan man læse mere via dette link: https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/dyr/hasselmus/

I forbindelse med kampagnen er DN Sorøs tovholder for hasselmusgruppen, Heidi Slesvig,  blevet interviewet. Artiklen kan ses via dette link:
https://www.dn.dk/nyheder/heidi-passer-pa-hasselmusen-i-soros-skove/

En af skoveerne i vores område er ligeledes blevet interviewet, hvilket der er kommet denne fine artikel ud af:
https://www.dn.dk/nyheder/skovejer-hjaelper-den-truede-hasselmus-det-giver-mening-for-mig/

Skulle man finde en kasse, så lad den venligst være for ikke evt. at forstyrre.

Teksten sidst redigeret 14-07-2024

Hasselmus i sensommeren 2004 i Horsebøg Skov. Stig Pedersen

Hasselmusen sover fortsat d. 10/4-2017 - fra forårsrengøringen, foto: Michael Daugård

Hasselmusen sover fortsat d. 10/4-2017 - fra forårsrengøringen, foto: Michael Daugård