Forskellige vinkler på Engsnarren:

Fra Sorø Kommunes Naturkvalitetsplan 2015 (hele planen kan ses her):

”Engsnarren er ret sjælden i Danmark med de største bestande i hhv. Sønderjylland og Nordjylland.

Arten lever i det åbne landskab i græsrige tørvemoser, kærmoser og på sumpede græsrige enge med kun få eller ingen vedplanter. Men den trives også på visse ekstensivt dyrkede landbrugsarealer.

Op gennem 1900-tallet, frem til omkring 1970’erne, gik bestanden i Danmark og resten af Europa

voldsomt tilbage på grund af ændret landbrugsdrift. Driften blev mere intensiv og fugtige enge blev drænet. Endvidere er tidspunktet for høslæt blevet ændret til at foregå stadigt tidligere på året, hvor ynglende Engsnarre er mest følsom for forstyrrelse.

Engsnarren forekommer i Sorø Kommune særligt i den nordlige del bl.a. i Kongemosen, Verup Mose og ved Maglebjerg, samt mod syd i Tamosen ved Tystrup Sø.”

---

På Dansk ornitologisk Forenings hjemmeside kan man bl.a. læse dette om Engsnarren (link: http://dofbasen.dk/ART/art.php?art=04210):

”Engsnarren, der hører til vandhønsene, genkendes oftest på hannens parringskald, som er et karakteristisk crex crex, der har givet fuglen dens videnskabelige navn. Stemmen høres næsten udelukkende om natten, og arten ses kun meget sjældent, da den holder sig godt gemt i tæt vegetation og kun sjældent skræmmes op. Hvis det sker, kan den især kendes på den flagrende flugt og de rødbrune vinger.”

---

Knud Fredsøe, Haderslev er artskoordinator i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) for Engsnarren, og han skriver om Engsnarren.

”Det er min påstand, at Åmose-området kan være ét af de vigtigste områder for engsnarren i DK”. Læs videre her.

--- 

I rapporten ”Om Engsnarren” fra 2014 kan man læse lidt mere om Engsnarren, dens liv og yngel.  

---

Status i Sorø kommune er svær at fremskaffe, men der konstateres til stadighed syngende engsnarrer i området, omend arten er svær at observere, ikke alene ses den aldrig, eller i hvert fald meget sjældent, men den synger kun midt om natten og yngleområderne i Store Åmose er decideret svære at komme til, da de ligger meget langt fra veje man kan køre ad i bil.

DN har i samarbejde med Naturstyrelsen rejst fredningssag for et område op ad det fredede område i Store Åmose, primært for at sikre at kulturværdierne i det fredede område ikke tørrer ud, men også for at sikre naturværdierne i området. Fredningssagen har været flere år undervejs, og her i slutningen af 2016 er sagen fortsat til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet, indbragt af lodsejeren, som ikke mener at der er grundlag for en fredning.

DN Sorø har kæmpet for at der i fredningsbestemmelserne blev indskrevet en plejeplan for engsnarren, således at dens meget specielle ynglebiotop blev bevaret i området. Dette ønske kom ikke umiddelbart med i fredningsforslaget.

DNs Synspunkter omkring en plejeplan kan læses her

---

DOF Vestsjælland har i 2006 udarbejdet en rapport over Fuglene i Østlige Store Åmose, herunder forekomsten af Engsnarren, rapporten kan ses her.

Engsnarre i Kongemosen 23. maj 2016 Henning Larsen



Engsnarre i Kongemosen 23. maj 2016 Henning Larsen