Det bliver en varm dag i dag

Det bliver en varm dag i dag. Man mærker det allerede, når man træder ud af sin bil på den lille p-plads ved Frederikskilde. Varmen slår op fra gruset, og leder tankerne hen på eksotiske rejsemål. Men i 2020 bliver vi hjemme. I år rejser næsten igen udenlands. Vi bliver hjemme, spritter af, holder afstand og gør os umage med at passe på hinanden. Derfor er det også befriende at tage en tur ud i naturen, og glemme det hele for en stund. Der er masser af frisk luft og afstand til alt og alle.

I dag skal vi til stranden og bade, mig og min søn Hjalte på 4 år. At tage på tur med små børn er en helt anden oplevelse end med voksne. Voksne mennesker har et formål, en destination og trasker rask af sted. De små børn nulrer rundt og ser på de ting der fanger deres opmærksomhed, og giver sig god tid til at undersøge. For at komme til stranden skal man gå et lille stykke gennem Frederikskilde skov. Der går ikke mange sekunder, før der lyder et hyl inden fra skoven. Hjalte er gået i forvejen. Han har fundet noget, og det er meget vigtigt, at jeg skynder mig, så jeg kan se hans fund. At dømme efter hans tonefald er det enten en piratskat eller en levende dinosaurus. Det er det næsten også. Det er en skovsnegl.

Midt på stien vandrer en stor sort skovsnegl af sted. Her inde under træernes store kroner er der nemlig svalt og fugtigt. Et perfekt sted for en skovsnegl. Det særlige ved lige netop denne skov er, at der springer en masse naturlige kilder i området. Kilderne er med til at skabe et helt særligt mikroklima for områdets dyre og planteliv. Selv på de varmeste og tørreste tidspunkter af året, som nu, er der altid fugtigt og køligt her i skoven. En ret unik oplevelse i sig selv, når man for to sekunder siden stod på en steghed parkeringsplads. Skoven vi befinder os i, er en af Danmarks største og bedste elleskove, og den er tilmed det man kalder ”en urørt skov”. Det betyder, at naturen får lov at slå sine folder, lige præcis som det nu passer den. Det giver plads til en masse døde træer og grene i skovbunden. Nogen vil måske mene, at det ser meget rodet ud. Men naturen er rod! Hver gang vi ”rydder op” ved at fjerne dødt træ, fjerne vi levesteder for tusindvis af dyr, svampe og mikroorganismer. Jo mere rodet en skov er at se på, jo bedre har den det.

Skovsneglen glider roligt videre på sin slimede fod. Og nu får Hjalte øje på endnu en skovsnegl. Og endnu en, og en mere. Det vrimler simpelthen med store sorte skovsnegle her i skoven. Efter utrolig meget snegle kiggeri træder vi ud af skovens skygge, og befinder os nu ved Frederikskilde Strand. Stranden er anlagt med standsand, bordebænke sæt og grillpladser. Det er her vi skal bade og nyde en dag i solen.  Vandet er skønt og vi bader længe og leger i vandet. Pludselig er det min tur til at råbe op, som havde jeg fundet en guldskat. En snog! Sejt! Ude i søen kan jeg se et lille sort hoved, der kommer svømmende ind mod land. Det kan kun være en snog. Og ganske rigtigt. Op på stranden snor slangen sig af sted og lægger sig til sidst i solen.

Den får dog ikke lov at ligge i fred ret længe. Der er nemlig maser af nysgerrige børn på stranden den dag, og de vil naturligvis alle se den flotte slange. Vi kan tydeligt se de strålende gule nakkepletter, og er derfor sikre på at der er tale om en snog, og ikke en hugorm. En hugorm har også en zigzagaftegning, men det kan til tider være svære at se. Det har den her bestemt ikke, og jeg er helt rolig ved at lade børnene betragte slagen. Den snor sig gennem sandet, som om den er på promeneringstur i sommervarmen. Men pludselig har den fået nok af sandet, og de mange beundrende øjne og stikker til søs igen. Vi ser det lille sorte hoved svømme af sted, for til sidst at forsvinde i det fjerne. Det er ikke ofte man får lov at se en snog på så kort afstand, og tilmed så længe. Vi siger tak for en fantastisk tur fyldt med naturoplevelser, som gjorde indtryk på både voksne og børn. Og vi kommer helt sikkert tilbage igen og igen og igen.

Signe Friis Jørgensen, sommeren 2020