Nattergaleturen 2020 aflyst

Det vi i stedet må tænke os til er en meget tidlig morgentur, så tidlig, så det er det er meget sjældent at vi er oppe på det tidspunkt (03:30). Men nattergalen er oppe og hannen nærmest gjalder sin varierede sang ud over Flommen. Det er smart at synge om natten, hvor der ikke er ret mange andre som synger, og hvor morgenfugtigheden gør, at lyden kan nå  endnu længere rundt. For det er hvad hannen vil, han vil høres. Først og fremmest af hunnerne, som  trækker sydfra om natten og som undervejs lytter efter hannernes lokken. Og dernæst er det et signal til andre hanner om at området er optaget. Hannerne sidder altid højt i et træ eller en busk og synger deres sang ud, men ellers foregår al deres korte tid her i Danmark på jorden, hvor deres rede er godt skjult i græsset under et dække af pil eller brændenælder og det er også her jagten på insekter foregår.

Deltagernes tur går dog videre, selvom man kan bruge timer på at studere de enkelte nattergalehanners repertoire. Fra stien over Flommen kan man høre et utal af andre fugles stemmer, men de kan være utrolig svære at skelne fra hinanden, idet de alle forsøger at gøre sig gældende. De første som synger igennem er droslerne, dvs. sangdroslen og solsorten, som her finder deres sangposter, men især en fugl volder altid besvær, og det er Kærsangeren. Fuglen selv er ret anonym og den har ikke nogen speciel egen sang, men den bringer alligevel en masse eksotisk med sig. Den er nemlig ekspert i at efterligne alle andre fugles sang. Og i det tidlige forår er det ofte sange fra andre fugle fra varmere himmelstrøg, hvis sang vi slet ikke kender herhjemme. Men ud på foråret dukker mange kendte stemmer op, bl.a. er den rigtig ferm til at efterligne landsvalens kvidren, mens dens efterligning af nattergalens sang sjældent falder heldigt ud.

Længere ude af Flomstien overtager bogfinken, rødhalsen og tornsangeren lydbilledet, før munken overtager på grænsen til Sønderskoven. Og ved Navnebøgen er der næstes dømt tavshed. Hvor engene summer af travlhed, så er der ikke meget føde at hente i  den mørke og ranke skov. Først ved Runde Mose lysner det igen og mange fugle høres. Grågæssene har overtaget den gamle tørvegrav som yngleplads og fylder så meget, så kun få andre fugle har deres yngleplads i og ved søen, og allerede her i maj har grågæssene forladt stedet med deres gæslinger. Men så overtager de grønne frøer lydbilledet.

Turen hjem går over Bag-Flommen med de fantastiske udsigter over engene, som DN Sorø gennem en ihærdig indsats fik fredet for at sikre mod bebyggelse og omfartsvej, en kamp som er nødt til at foregå hele tiden, men som foreningen aldrig opgiver.

Retur ved mødestedet for enden af Ingemannsvej kan deltagerne stå under den Kaukasiske Vingevalnød på hjørnet og nyde sangen fra mange andre fugle, som nu er vågnet og sige tak for turen til hinanden og gå mod bageren og hjem til de, som endnu sover og slet ikke har forstået at dagen for længst er i gang.

Rolf Lehrmann, turguide gennem 30 år – Sorø d. 11. maj 2020.