Afholdte arrangementer 2025

Syv deltagere mødte op på P-pladsen ved hovedvejen udenfor Skellebjerg, hvor Jyderupstien passerer. Turen gik herfra ad Jyderupstien, ca. 1 km gennem skoven til overdrevet, som hører under godset Conradineslyst. Undervejs blev der kigget på de almindelige urter langs skovveje, bl.a. Knoldet brunrod og dagens eneste orkidé, Skovhullæbe.

Fremme på overdrevet blev alle de almindelige eng- og overdrevsarter straks genkendt af de plantekyndige blandt deltagerne. Andre var kommet mest for at opleve overdrevet, der er en af de få tilbageværende fællesgræsninger, som siden landboreformerne i slutningen af 1700-tallet aldrig har været opdyrket. Stenstrøninger, engmyretuer og gamle fuldkronede egetræer, gav turen en ekstra landskabelig dimension.

Læs mere om Kulebjerg overdrev her

Læs mere om stenbestrøninger i Sorø her

Derefter gik eftersøgningen af indikatorarter for surt overdrev i gang. Fund af Tandbælg, Tormentil, Hedelyng, Pillestar, Hirsestar og Fåresvingel, forsikrede om, at Kulebjerg overdrev ikke bare er et surt overdrev (dvs. kalkfattigt), men også, at det er i en meget god naturtilstand. Desuden bestemtes 14 karakteristiske arter for surt overdrev. I alt blev 29 arter bestemt, en af dem var Lav tidsel, som var årets danske urt!

En af deltagerne bidrog til den gode oplevelse med sin store viden om halvgræsserne, og særligt star-slægten, som han gav en minilektion i, om systematik, bestemmelseskarakterer og ikke mindst, deres skønhed under luppen!

Turen sluttedes med madpakker og termokaffe, indtaget behageligt siddende på strø-sten eller engmyretuer, og de sidste håbefulde eftersøgninger af sjældenheder, inden turen gik tilbage gennem skoven til bilerne. 

Turleder Michael Torp.

Som overskriften lød et af budskaberne onsdag aften d. 12. marts 2025 fra Jens-André Herbener til de omkring 55 fremmødte ved DN Sorøs foredragsarrangement på Værkerne. Tilhørerne opleve en vidende og engageret oplægsholder, som påpegede, at iflg. forskere skal omkring 50 procent af Jordens landareal og havareal beskyttes for at sikre biodiversiteten. Det politiske mål med 30 procent er ikke nok.

 I Danmark har vi næsten ingen vild natur tilbage. Faktisk er det kun 1,6 procent af landarealet og 1,9 procent af havarealet, der kan betegnes som beskyttet vild natur. Derfor befinder vores biodiversitet sig i en elendig tilstand, og derfor er der reel fare for, at store dele af de vilde dyr, planter og svampe vil uddø.

 En kernepointe hos eksperter er, at en omfattende beskyttelse af Jordens land, ferskvand og have ikke blot er en afgørende forudsætning for at bremse den globale biodiversitetskrise, men også for at bremse den globale klimakrise. Store områder med vild natur er nemlig ikke blot en nøgleforudsætning for at bevare Jordens arter og vitale økosystemer, men også for at suge store mængder CO2 ud af atmosfæren.

 Det grundlæggende problem er, at vi fylder, forbruger og forurener alt for meget. Hvis hele jorden levede som i Danmark, ville det kræve 4 jordkloder. Der er derfor - med Jens-André Herbeners ord - behov for et paradigmeskift.

Han fremhævede en række områder, som kunne bidrage til skiftet. Her skal blot nævnes:

• Vi skal nedlægge den industrielle dyreproduktion, halvere vores madspild og omstille til en langt mere plantebaseret kost.
• Vi skal udskifte vores vækstøkonomi med først en modvækstøkonomi og dernæst en ligevægtsøkonomi, stoppe de riges overforbrug, fordele jorden rigdomme langt mere lige og omdefinere det gode liv.
• Vi skal ændre vores nuværende verdenssyn, så mennesket blot bliver en af ​​mange ligeværdige brikker i jordens samlede økosystem

Klimaet og biodiversiteten er på vej mod et tipping point, hvor ændringerne ikke kan gå tilbage igen. Hans sidste spørgsmål til os var om det er os eller katastrofen, der skal styre ændringerne. Og hans synspunkt var: ”Vi tager kampen”, hvilket de forsamlede Sorø borgere tilsluttede sig.