Skov-Kohvede

Skov-Kohveden er relativ sjælden i Danmark, men på Sjælland er den decideret sjælden med sin hovedforekomst indenfor Sorø Kommunes område.

Skov-Kohvede har en særlig biologi. Som alle andre Kohvede-arter har den sorte frø;  -  på latin hedder den faktisk Sorthvede efter frøenes farve. Frøene er forsynet med et olieholdigt vedhæng, der er eftertragtet af myrer. Når Skov-Kohvede spredes over længere afstande, er det som følge af, at myrerne bærer frøene hjem til deres tue. De fleste frø falder dog til jorden tæt ved moderplanten og spirer på dette sted. Skov-Kohvede er en etårig plante, der spirer i to omgange. Om efteråret spirer kimroden, og det følgende forår folder kimbladene sig ud af frøskallen.

Skov-Kohvede er en halvsnylter, der med sugevorter hæfter sig fast til andre planters rødder og tager næring fra dem. Efter frøspiringen er det nødvendigt, at Skov-Kohvede hurtigt hæfter sig på en værtsplante, hvis den skal overleve. Den er dog i stand til selv at lave fotosyntese.

Skov-Kohvede vokser på en jordbund, der er: Halvtør, neutral til sur og neutral til næringsfattig. Man kan finde den i skovbryn, langs skovveje og i lysåbne skove.

Biolog og botaniker John Holst har fulgt Skov-Kohvedens status i Bromme Plantage gennem mange år og er konsulent for Stiftelsen Sorø Akademi i deres arbejde med at forsøge at få Skov-Kohveden til at sprede sig til områder i den del af Bromme Plantage, hvor der ikke skal graves indenfor få år. Bestanden har det fortsat godt (2016) og der vil løbende blive fulgt op på status fra såvel Stiftelsen som DN Sorøs side.

John Holst har løbende fra 2004 til 2011 udarbejdet en rapport om Skov-Kohveden i Bromme Plantage til brug for bevaringsarbejdet. Denne rapport kan ses her.