DN Sorø holdt årsmøde d. 10. november 2021. I alt 35 deltagere var mødt frem til årsmødet, både til oplæg og selve årsmødet, et flot fremmøde. Nedenfor et referat fra årsmødet med en tak til alle som har deltaget i arbejdet med sikre, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med en rig og mangfoldig natur, et smukt og varieret landskab og et rent og sundt miljø.
Årsmøde i DN Sorø d. 10. november 2021
Årsmødet i DN Sorø, den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, blev afholdt d 10. november 2021 i Salen på Værkerne i Sorø. Årsmødet blev indledt med at biolog i Sorø Kommune, Line Magnussen, kom med et fint og vedrørende oplæg med titlen: "Sorø – Danmarks Vildeste Kommune #DKVILD".
Efter oplægget bød formanden for DN Sorø, Niels Hilker, velkommen til selve årsmødet med den faste dagsorden for DN-afdelingerne, bl.a. med den mundtlige beretning, som gennemgik nogle af punkterne fra den skriftlige årsberetning efterfulgt af en god debat.
Referatet fra årsmødet kan i sin helhed læses her, inkl. link til billeder fra året der er gået og til den skriftlige årsberetning, som er på i alt 18 sider - det er en aktiv DN-afdeling, som findes i Sorø kommune.
Armin Vauk, Kirstine Dahl (suppleant) og Simone Fie Andersen (suppleant) kunne desværre ikke deltage i fotograferingen.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand på bestyrelsesmødet d. 17. november 2021.