Sorøs grønne værdier fortjener plads i budgettet
- 08. oktober 2026
Sorø Kommunes budget for 2027 er nu vedtaget. Det har tydeligvis været en vanskelig opgave at få pengene til at række, ikke mindst fordi udbygningen af Frederiksberg Skole lægger beslag på en betydelig del af kommunens økonomiske råderum.
I DN Sorø har vi forståelse for, at der skal prioriteres. Alligevel havde vi gerne set, at natur, miljø og drikkevand havde fået en større plads i budgettet.
For netop i Sorø Kommune er naturen en af vores allerstørste værdier. Søerne, skovene og de bevaringsværdige landskaber er en væsentlig del af kommunens identitet og attraktivitet.
Der er heldigvis enkelte nye grønne initiativer i budgettet, blandt andet kloakseparering af kommunale bygninger og renovering af bålhytten ved Assentorp.
Men vi hæfter os også ved nogle af de forslag fra kommunens egen forvaltning, som ikke fandt vej til budgettet.
Det gælder blandt andet opfølgningen på registreringen af beskyttet natur. Kommunens gennemgang har afdækket omkring 350 sager hos 127 lodsejere, som kræver opfølgning efter naturbeskyttelsesloven. Det er vigtigt, at kommunen har ressourcer til at løse opgaven – både af hensyn til naturen og til en ordentlig behandling af lodsejerne.
Det gælder også beskyttelsen af vores drikkevand. Forvaltningen har peget på behovet for flere ressourcer til de lovbundne opgaver og arbejdet med grundvandsparker. En helt nødvendig investering i fremtidens rene drikkevand.
Endelig havde vi gerne set initiativer til en kommunal træstrategi og en biodiversitetspolitik, der kan sætte en fælles retning for arbejdet med kommunens grønne værdier.
DN Sorø anerkender, at ikke alle ønsker kan opfyldes i ét budget. Men udsatte indsatser på natur- og miljøområdet kan blive både dyrere og vanskeligere at gennemføre senere. Vi ser derfor frem til en dialog om, hvordan de grønne opgaver skal prioriteres i de kommende år.
Niels Hilker
formand for DN Sorø
Fotoet viser et parti fra Elseengen fra maj 2026 og er taget af Rolf Lehrmann.
(sendt som læserbrev til de lokale medier d. 8. oktober 2026)
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: