Bimosen

Gå til indhold

Hvis man er naturinteresseret, er Bimosen i Sorø Sønderskov et besøg værd. Bimosen er en skoveng med mange karakteristiske arter af både dyr, fugle, insekter, svampe og urter/græsser. Området er meget varieret, hvilket bl.a. skyldes det høje indhold af kalk i jorden og at det ikke har været dyrket efter moderne dyrkningsmetoder med gødning og pesticider.

Indledning

I en undersøgelse, som blev gennemført af Aarhus Universitet i årene 2014-2018 (Biowide projektet), blev der på et prøveareal på 40 x 40 meter i Bimosen konstateret ikke mindre end 341 arter. Læs mere om projektet ved at trykke på nedenstående knap.

Fra P-pladsen på Næstvedvej på vejen fra Sorø/Frederiksberg kort efter byskiltet mod Næstved i øverste venstre hjørne og til indgangen til Bimosen.
Todo
De åbne flader i Bimosen, som gerne skulle vedblive med at være sådan.
Todo

Hvor ligger Bimosen

Bimosen ligger godt gemt af vejen i Sorø Sønderskov, men kan nås ved at følge det gule spor, som angivet i folderen her.

Man kan også parkere ved Sorte Linie på Næstvedvej lige efter man har forladt Sorø mod Næstved og følge Sorte Linie/Geleffsvej til man kommer til informationstavlen, hvor indgangen til Bimosen findes, selv om de er godt skjult. Man må godt som gående passere hegnet, blot man sørger for at det er lukket efterfølgende og i øvrigt ikke generer de køer, som foretager naturpleje på arealet. Hunde må ikke medtages på arealet. Husk at have godt fodtøj på, der er vådt og ujævnt.

Pattedyr

Sorø Sønderskov huser en stor bestand af dådyr, som ofte ses på engen om aftenen, og om natten jager skovmåren i de omliggende hegn, men ellers er det de mindre væsener, som man skal kigge grundigt efter for at se.

Dådyr i Bimosen d. 21. februar 2017
Todo
Skovmår i Bimosen, foto Peter Andersson, 14. april 2012
Todo

Læs mere om skovmåren i Sorø ved at trykke på nedenstående knap.

Fugle

Der er knyttet en lang række fugle til området pga. den store rigdom af insekter. Det gælder bl.a.  Rødrygget Tornskade og den Røde Glente, men også Musvåge, Ravn og Havørn er flittige gæster som jager over engen. Derudover yngler der er lang række småfugle i området, bl.a. Sangdrossel, Bynkefugl, Tornsanger o.m.a.

Rødrygget Tornskade i Bimosen d. 25. juli 2023
Todo
En sangdrossel med mad til ungerne. Bimosen d. 9. juni 2022
Todo
Rød Glente over Bimosen d. 9. april 2017
Todo

Planter

Mange spændende blomsterplanter, urter, starer og græsser er knyttet til engen, som gennem mange år ikke er blevet gødet, men hvor meget opvækst er fjernet og afgræsset, primært af køer, men også af skovens hjorte. Da jorden samtidig er kalkholdig, trives bl.a. orkideerne på området når det netop afgræsses.

Kødfarvet gøgeurt på Bimosen d. 9. juni 2022
Todo
Skovgøgelilje i Bimosen d. 14. juni 2015
Todo
Alm. Mælkeurt i Bimosen d. 9. juni 2022. Navnet skyldes at planten tilskrives den egenskab at forøge køernes mælkeydelse.
Todo
Tyndakset gøgeurt i Bimosen d. 9. juni 2022
Todo

Svampe

Bimosen er et hotspot for svampe, hvilket bl.a. er påvist gennem ovennævnte Biowide-projekt (tryk på knappen nedenfor for at læse mere om dette).

I Bimosen er det bl.a. muligt at finde en lang række sjældne svampe af rødblad-familien, som er blandt de artsrigeste i Danmark med mere end 100 danske arter. Også på verdensplan er slægten artsrig med op mod 1000 arter. Alle arter i familien har laksefarvede sporer som farver lamellerne røde, deraf navnet.
De fleste af rødblad-arterne er små og svære at skelne fra hinanden, men ikke desto mindre viser den store diversitet og de meget sjældne arter, hvor meget Bimosen bidrager til den samlede biodiversitet ikke alene i Sorø, men i Danmark og endda i hele verden, idet flere af arterne kun er kendt fra netop Bimosen.

 

Entoloma glaucobasis. Rødlistet VU
Todo
Entoloma lavendula ined. Ubeskrevet art, kun kendt fra Bimosen
Todo
Grøngul rødblad fra Bimosen - rødlistet NT
Todo
Muse-rødblad Rødlistet i alt 6 fund i DK indtil videre
Todo

Også andre sjældne svampe findes i Bimosen, bl.a. knyttet til de meget gamle egetræer som gror og har det fint på de højst liggende punkter i mosen, hvor de har stået i rigtig mange år.

Bæltet mælkehat fra Bimosen - rødlistet EN
Todo

Insekter, herunder sommerfugle

Mængden af insekter er også stor på engen, hvilket man hurtigt konstaterer, når man går der, men DN Sorø savner at en entomolog (insektforsker) gennemgår engen og tager billeder og sætter navn på de mange arter og publicerer resultaterne, gerne her på hjemmesiden, kontakt næstformanden Rolf Lehrmann -> rolf.lehrmann@gmail.com

Eng-Randøjer på blåhat
Todo