Arrangement

Foredrag og Årsmøde i DN Sorø 6. november 2019 kl. 19.00

Danmarks Naturfredningsforening i Sorø inviterer til årsmøde. Aftenen indledes med et spændende foredrag af filminstruktør og projektleder Mariella Harpelunde Jensen, som vil sætte fokus på ”børn i naturen” og berette om ”Hulebyg” og de tanker, der ligger bag.
Efter en kort pause, hvor DN serverer lidt frugt og en forfriskning, er der kl. 20.30 selve Årsmødet med dagsorden iflg. vedtægterne.

Fremsendt til de lokale medier d. 19. oktober 2019:

Foredrag og Årsmøde i DN Sorø 6. november 2019 kl. 19.00 i Salen på Sorø Kultur- og Fritidscenter (Værkerne), Frederiksvej 27, 4180 Sorø

Aftenen indledes med et spændende foredrag af filminstruktør og projektleder Mariella Harpelunde Jensen, som vil sætte fokus på ”børn i naturen” og berette om ”Hulebyg” og de tanker, der ligger bag.

”Hulebyg”, der ligger ved Kongskilde, bygger huler i træer og krat sammen med børn, oftest børn fra folkeskolens mellemtrin. De er kendt fra samarbejdet med DR Ramasjang

Efter en kort pause, hvor DN serverer lidt frugt og en forfriskning, er der kl. 20.30 selve Årsmødet med dagsorden iflg. vedtægterne. Det indebærer forelæggelse og debat om den skriftlige beretning, som formanden Niels Hilker på selve mødet vil udbygge og supplere med en mundtlig beretning.

DN Sorø håber at se mange denne aften, som er en god anledning til at møde andre i Sorø Kommune, der interesserer sig for naturen og den grønne omstilling. På Årsmødet skal der også vælges medlemmer til bestyrelsen og suppleanter, ligesom det vil være muligt at tilslutte sig en af DN Sorøs mange arbejdsgrupper.

Alle er velkommen til Årsmødet, der holdes i Salen på Sorø Kultur- og Fritidcenter, men man skal være medlem for at have stemmeret.

hilsen
Niels Hilker, formand for DN Sorø

Flere nyheder