Arrangement

DN Sorø søger hjælp til affaldsindsamlingen

Nu nærmer foråret sig så småt og naturen vil snart vise sig fra sin bedste side.
For at dette smukke syn ikke skal blive skæmmet af efterladte dåser, slikpapir og cigaretskod deltager DN Sorø igen i år i den landsdækkende affaldsindsamling.
Og du kan også være med. Indsamlingen kan finde sted lige uden for din egen hoveddør, og du bestemmer selv om du vil samle ind en enkelt time eller bruge mere af dagen.

Mød blot op:

søndag den 31. marts kl. 10.00 ved borde/bænkesættet ved Sorø Sø (Banevej/Skælskørvej).

Her er der i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 13.00, etableret en indsamlingscentral, hvor DN Sorø udleverer veste, arbejdshandsker, indsamlingssække samt aftaler en indsamlingsrute. Efter endt indsamling vil der være mulighed for at udveksle oplevelser og drøfte resultatet over en lille forfriskning

DN Sorø håber at rigtig mange igen i år vil støtte op om arrangementet, så vi sammen kan sikre en renere natur fri for henkastet affald. 

Niels Hilker                                                                                              
Smedevej 66  
4180 Sorø
mobil: 30.40.05.09
formand for DN i Sorø                                                                     
formand for DN Samrådet i Region Sjælland 
Rolf Lehrmann
Fra fra sidste års affaldsindsamling, hvor deltagere udveksler oplevelser. Yderst til højre ses Borgmester Gert Jørgensen og forrest byrådsmedlem Linda Nielsen
Flere nyheder