Nyhed

Den Danske Naturfond nu i Store Åmose

Den Danske Naturfond har en nyhed ude om, at de har købt 25 ha ved Maglebjerg i Store Åmose.
DN Sorø hilser Naturfonden velkommen til Sorø Kommune og samarbejdet omkring Åmosen.

Maglebjerg Mose og Maglebjerget

Det er en dejlig nyhed, at Den Danske Naturfond har erhvervet  25 ha ved Maglebjerg i Store Åmose, læs om erhvervelsen her.

Maglebjerget er ejet af DNs Naturfond, og udsigtspunktet på den gule rute 'På kanten af Åmosen ligger umiddelbart op ad det erhvervede areal og tilsammen vil de to områder kunne blive et perfekt match, idet begge arealer vil give fri adgang til at opleve landskaber og  vilde naturoplevelser i Åmosen.
Området er tidligere blevet passet med skyldigt hensyn til naturen og fra Maglebjerget har det været muligt at få et fint overblik over området.
Det er DN Sorøs naturplejegruppe, som passer Maglebjerget, og vi hilser Den Danske Naturfond velkommen til området og inviterer til et aktivt samarbejde omkring pleje og formidling som i øvrigt sker i et tæt samarbejde med Naturpark Åmosen.

Billedet er taget fra Maglebjerget ud over det erhvervede område.

Rolf Lehrmann

Sporet ¨På kanten af Åmosen'

DN Sorø passer sporet på kanten af Åmosen, som har udgangspunkt ved Assentorphytten, Maglemosevej1, 4295 Stenlille. 

Den afmærkede rute er ca. 2,6 km lang og er afmærket med gule pile. Du må gerne tage hunden med, men den skal være i snor af hensyn til de vilde dyr og sporets andre besøgende.

Sporet leder den besøgende op på Maglebjerget og retur til udgangspunktet gennem et spændende og unikt landskab. Fra toppen af Maglebjerget kan man se ud over det erhvervede landskab.

Folderen over turen kan ses her

Sporet kan ses i Friluftsguiden her

Flere nyheder